Vigersted

Senior (8.-10. klasse)

Hos os kan du blive seniorspejder fra du går i 8. klasse. Fællesskabet med de andre seniorspejdere er i højsædet, og spejdermøderne er et frirum, hvor der er plads til ballede, snak og udfordringer – alt sammen i naturen. De veninder, du har her, følger dig resten af livet. Som seniorspejder kan du sætte strøm til dine spejderoplevelser med ture til udlandet og større lejre forskellige steder i Danmark. Det er bare at pakke rygsækken.

Personlig udvikling

Fra det år, hvor medlemmerne af De grønne pigespejdere fylder henholdsvis 13, 14 og 15 år, har de mulighed for at deltage i Ungleder 1, 2 og 3, der er den kursusrække, der giver den enkelte deltager redskaber til at lede eget liv, skaber engagerede og ansvarsbevidste ledere og udruster deltagerne til at tage selvstændigt ansvar som leder for yngre piger.

  • Ungleder 1 har specielt fokus på at opleve og afprøve praktiske spejderfærdigheder.
  • Ungleder 2 introducerer spejderne til ledelse af sig selv og andre. På dette kursus lærer de bl.a. at opbygge, planlægge og afholde aktiviteter for andre.
  • På ungleder 3 prøver deltagerne i højere grad kræfter med at lede og tage ansvar for sig selv og andre.

Kurser og uddannelse er et vigtigt fokusområde for De grønne pigespejdere, fordi det løfter vores vision og mission ud i virkeligheden. På vores kurser lærer pigespejdere blandt andet at udvikle og udnytte deres fulde potentiale. Kurserne har fokus på at dygtiggøre ledere og udvikle såvel de spejderfaglige som de personlige kompetencer.

Har I spørgsmål?

Hvis I har spørgsmål om seniorspejderne, så kontakt Laura på tlf. 22438014