Alt skal være godt fastgjort til rygsækken, så der ikke er løse dele der hænger og dingler. Hænderne skal være fri – så medbring ingen løse plastikposer, tasker eller lign.
Pak dine ting i plastikposer i rygsækken, så det er nemmere at holde styr på og ikke bliver vådt, hvis det regner.
Mærk dine ting med navn
Husk vi er udenfor det meste af tiden – uanset vejret
Lag på lag af tøj fungerer rigtig godt til spejder
Er du ny indenfor friluftsliv ? Fortvivl ej – spørg din leder til råds, de har prøvet at pakke mange gange før.
Mangler du udstyr ? I Spejdersport får du altid god vejledning og 10 % rabat, når du er medlem hos De grønne pigespejdere.
Pakkeliste til 7 dages sommerlejr eller lign (- ved kortere ture kan du nøjes med det mest nødvendige):
Uniform og tørklæde samt diverse spejdergrej: lommeguide, papir og blyant, evt.bælte, dolk, kompas og sangbog hvis man har. ( husk også navn i uniformstrøjen)
Rygsæk, Pak tingene i rygsækken i gennemsigtige plastikposer. Pak så let som muligt, tag kun det med du behøver, ”lag på lag” virker rigtig godt, for så har hvert stykke tøj flere anvendelsesmuligheder. Du skal selv kunne bære din rygsæk. Pakning af rygsæk, Det tungeste pakkes tæt ind mod ryggen og lige over hoften. Det letteste nederst, yderst (væk fra ryggen) og i helt i toppen. Rygsækken pakkes bedst af spejderen selv😊, så er man sikker på at de selv kan pakke den ned igen når lejren er slut.
Dagturrygsæk samt evt skrå-/bæltetaske Dagturrygsækken skal mindst kunne indeholde madpakke, drikkedunk regntøj og siddestykke( alternativt en solid plastikpose) .
Sovepose Vælg gerne en sovepose som er til flere sæsoner eller medbring også en lagenpose (et ekstra lag hvis det bliver meget varmt eller koldt).
Liggeunderlag Tjek om underlaget er tæt, hvis det er selvoppusteligt. (Det er iskoldt at ligge på hvis der ikke er luft i.)
Et siddestykke i ”rumpestørrelse” Fx et stykke af et gammelt liggeunderlag. Til brug ved lejrbål og til at sidde på lejrpladsen,
Nattøj og evt et lille sovedyr Evt. også natsokker og hue. Evt sovebriller det bliver lyst tidligt.
Hue- Man taber 40 % af kropsvarmen fra hovedet. (hovedpude laves ved at putte tøj ned i soveposehylstret)
Undertøj Og evt BH,
Strømper Gode vandresokker til vandrestøvlerne
Varme sokker Natsokkerne kan anvendes
Bluser/T- shirts ..Nej, man behøver ikke at have en ren t- shirt på hver dag og hvis vi mangler kan vi håndvaske noget.
Varm sweater eller fleecetrøje Er rigtig god at have med om aftenen ved lejrbålet. Eller om dagen under regntøjet.
Bukser, shorts, nederdele ..Nej, vi får nok heller ikke rene bukser på hver dag..
Solhat eller kasket Og evt solbriller
Gamacher Vejret kan skifte i løbet af dagen. Derfor er det vigtigt at klæde sig på efter lag-på-lag princippet. Det er nemmere med et par gamacher under et par shorts/nederdel eller lette sommerbukser, end det er at have tykke cowboybukser på hele dagen.
Vindjakke Det blæser i Danmark. Noget moderne regntøj er åndbart, og kan derfor også sagtens bruges som som vindjakke.
Regnsæt Regnbukser er lige så vigtige som jakken.
Gummistøvler Ja, Hvis vi får regn, er gummistøvler nok det eneste der dur. Vælg et par som er lette og uden termofor og gerne i en kortskaftet version.
Gode travesko Kondisko eller vandresko/vandrestøvler – støtter foden på de lange afstande og er varme om aftenen.
Sandaler Er vejret godt kan man gå i sandaler hele ugen. Vælg en trekking version som sidder god fast på foden.
Badetøj I en pose – Vi kommer nok i svømmehallen / eller på stranden
Håndklæde
Spisegrej (i en ”mule”pose med snor eller anden pose) og et viskestykke. Flad og dyb tallerken, bestik og krus i en pose der kan hænges op ved spisebordet. Drikkedunk. Selvom man har et smart spisesæt, det være en fordel at medbringe et krus med hank, som er bedre til varme drikke.( navn/initialer på alle dele med tusch eller neglelak)
Toilettaske Diverse personlige toiletsager incl solcreme/solbeskyttelse og evt myggespray/ flåtspray. . Husk også en læbepomade og børste
Lommelygte eller pandelampe, mobiltelefon og oplader og evt Powerbank. Mobiltelefon helt på eget ansvar. Vi vil egentlig helst ikke ”se mobilerne” og mobilen skal ikke stå i vejen for fællesskabet, men den er nu en del af ungdomslivet. (Mobil slukket om natten og evt. afleveret til lederne) husk også en vandtæt frysepose – vi er jo udendørs.( kan muligvis oplades på lejren)
Pose til beskidt tøj
Evt til underholdning Tegneserie, blad, kryds og tværs, bog, lille spil eller?
Lommepenge Kontanter til at gå i ” lejrkiosken” og til vores tur dag
Kopi af sygesikringsbevis i en lukket kuvert med kontakttelefonnummer til forældre. Afleveres til lederne. Vi håber ikke at der bliver brug for sygesikringskortkopien.
Lille førstehjælpskit med plaster og hvis du tager medicin
Evt bålkappe Hvis du har en og har plads…
Godt humør ! Er også vigtigt…
Hvordan pakker jeg i en rygsæk ?
Her er en vejledning til, hvordan du pakker dine ting nede i rygsækken: Tunge ting ind mod ryggen – lette ting yderst. ting der skal være let tilgængelige i toppen. Sovepose/liggeunderlag nederst.