Kattegat

Region Kattegats billedegalleri

På denne side kan I finde billeder fra arrangementer afholdt i regionen.

Oprykningsfesten 2019

I oktober måned var 22 af regionens nyoprykkede spejdere fra fem forskellige grupper til oprykningsfest. Pigerne var på løb for at gøre sig fortjent til en fest om aftenen. Her lavede de kjoler og fik lækker tre retters menu. Pigerne fik også udfordret deres grænser i træklatring.

Regionsdag med jubilæumsfejring 2019

Lørdag den 23. marts var godt 200 pigespejdere fra Region Kattegat samlet I Randers til Regionsdag med jubilæumsfejring.
Har I nogle billeder fra dagen, må I endelig gerne dele dem her.
Tak for en skøn dag!
Fra teamet, Maja, Helle, Julie, Frida og Kirstine

Oprykningsfest 2018

Weekenden den 27.-28. oktober 2018 afholdte regionen igen Oprykningsfest – denne gang med så dejligt mange deltagere, at vi måtte til Viborg for at finde en hytte med plads nok (: Selvom vejret var noget koldt havde en nogen super dage med en masse ude aktiviteter til lands, til vands og i luften.

Regionskonference 2018

Lørdag den 09. juni 2018 afholdte Region Kattegat regionskonference. På programmet var der valg til regionsledelsen, oplæg fra Camilla Rosenkilde, vækstkonsulent hos De grønne pigespejdere omkring “Motivation og gejst” samt en process omkring ønsker til regionsledelsens fremtidige arbejde.

Lederpleje 2018

Den 18. marts 2018 afholdte regionen årets Lederpleje 2018. Denne gang startede vi med en rundvisning i Horsens Fængsel. Derefter tog vi til vandrehjemmet i Skanderborg, hvor dagen og aften bl.a. bød på oplæg omkring tweens og spejderarbejde, lækker mad og skøn underholdning med aktiv gospelsang. Vi takker alle, som deltog, for en super dag.

Oprykningsfest oktober 2017

I weekenden den 28.-29. oktober 2017 afholdte regionen den årlige oprykningsfest for alle regionens piger, som rykkede fra flokken og op i troppen sidste sommer. Weekenden bød på alt lige fra venskaber på tværs af grupperne og spejderkompetence-løb til modeshow i plastikkjoler og aktiviteter til lands, til vands og i luften.

Hej-igen dag 2017

Lørdag den 20. maj mødtes regionens ny-oprykkede piger til “Hej-igen dag” i Aarhus. I løbet af dagen var pigerne på pølseløb, stod for at lave gourmet-mad over bål og var på forskellige skøre stafetter.

Lederpleje 2017

I weekenden den 11.-12. marts 2017 afholdte Regionen Lederpleje for alle ledere 18+. I år var vi i Silkeborg på Jorn Museeum, på “Iværksætteri giver værdi” walk-and-talk-løb, vi blev udfordret på nye måder i at afholde sunde og sjove ledermøder. Dagen sluttede med lækker mad, god musik og masser af hygge.

Oprykningsfest januar 2017

I weekenden den 28.-29. januar 2017 afholdte regionen oprykningsfest for alle regionens piger, som rykkede fra flokken og op i troppen sidste sommer. Weekenden bød på alt lige fra venskaber på tværs af grupperne og spejderkompetence-løb til modeshow i plastikkjoler og aktiviteter til lands, til vands og i luften.

Regions sommerlejr 2016 på Houens Odde

I uge 27 afholdte regionen fælles sommerlejr på Houens Odde Spejdercenter for alle grupper i regionen. Det var en uge med masser af mudder, regn, sjove aktiviteter og kollektiv hygge på tværs af grupperne.

Har du selv nogle billeder fra ugen, er du meget velkommen til at uploade dem til albummet.

Udfordringsmærke-weekend 2015

Weekenden den 5.-6. september afholdte regionen i samarbejde med Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole udfordringsmærke-weekend. Grupperne havde mulighed for at tage den afsluttende udfordring til en række forskellige udfordringsmærker.