Ribe

Velkommen til Ribe gruppe

Ribe Gruppe er lukket på ubestemt tid pga manglende ledere

 

De grønne Pigespejdere i Ribe er en del af De grønne pigespejdere. Vi er et korps med ca 4000 medlemmer fordelt på 120 grupper ud over Danmark.

Vi er, her i Ribe,  en aktiv grøn pigespejder gruppe, som ikke er bange for at prøve noget nyt.

I foråret 2022 har vi startet en ny enhed: New Nordic Spejd for Kvinder, som er for voksne kvinder, der gerne vil være sammen med andre kvinder og lave noget spejder/outdoor/hygge og meget mere. Du kan læse mere om Spejd med kvinderne her

Som følge af Coronaen mistede vi rigtig mange medlemmer. Derfor har vi heller ikke noget spejder for børn lige i øjeblikket. Hvis der er tilslutning kan vi på sigt få det igang igen, men foreløbig kører vi gruppen KUN med voksne kvinder

Gruppen blev startet i 2016 og vi tror på at udfordrende aktiviteter giver mulighed for udvikling. Her bliver du en del af et tæt girls-only fællesskab. Det betyder, at vi er eksperter på piger, og at du vil møde mange forskellige rollemodeller.

Vi glæder os til at se dig.

 

Danmarks stærkeste fællesskab for piger

De grønne pigespejdere er Danmarks største pigefællesskab. Hos os slipper pigespejderne for at tænke på, hvilke aktiviteter og opgaver der er “for piger” og “for drenge”. Det giver pigerne et frirum – fri for forventninger til, hvad en pige skal sige, mene og være. Så kan hver enkelt pigespejder være sig selv. Hos De grønne pigespejdere handler det ikke om, hvad individet kan præstere, men om hvad vi kan opnå i fællesskab.

De grønne pigespejdere bygger på kristne folkekirkelige værdier og forsøger at efterleve dem sammen med spejderne. Hos os møder spejderne voksne, der tør tale om tro, men også om at tvivle og når livet bliver svært.