Forældre

I vores gruppe er din datter og hendes spejderkammerater i centrum.
Vi ønsker at alle vores piger skal udvikle sig, blive modigere, få nye venner og være en del af vores fællesskab.

Som forælder kan du hjælpe os på mange måder. Du kan:

  • Handle, køre eller bage, når vi skal på tur
  • Fortælle os, om du kan noget særligt, fx sy, førstehjælp, håndværk, fotografere eller noget helt femte. Det kan være, du kan hjælpe os med aktiviteter til et mærke eller lære fra dig til pigespejderne på et møde.
  • Deltage i de arrangementer, hvor vi inviterer forældre
  • Svare på mails, aflevere sedler og betale til tiden.
  • Melde afbud til møder og ture i god tid. Og fortæl gerne, hvis vi har planlagt noget på en dag med klassetur, koloni eller lignende.
  • Fortælle, hvis din datter synes noget har været vildt sjovt/kedeligt/svært… Så kan vi bedre planlægge spejderarbejdet fremefter.Er din datter spire eller grønsmutte, så forventer vi derudover, at:
  • Du hjælper med at huske varmt tøj og andre ting til de ugentlige møder
  • Du hjælper med at pakke hendes rygsæk, når vi skal på tur
  • Du hjælper hende med at komme til tidenDu har også mulighed for at være forældrerepræsentant i vores gruppebestyrelse, hvor du kan være med til at forme gruppen og spejderlivet for din datter og hendes spejderkammerater.

Loppekørsel

Gruppens økonomi er dybt afhængighed af forældrenes hjælp til loppekørsel, så derfor skal alle melde sig til 2 gange loppekørsel om året.

Lad din pige deltage i loppekørslen sammen med dig og lad hende tage tørklædet og /eller uniformen på.

Opgaven består almindeligvis i, at møde på Genbrugspladsen med bil og evt. trailer, fylde bil og trailer med de effekter som Holstebro Y’mens klub angiver, smide overskydende effekter i containerne, køre til Loppemarkedshallen og læsse effekterne af. Det varer ca. 5 kvarter.

Gruppens generalforsamling holdes ved sommerafslutningen

Alle medlemmer har lige rettigheder og har herunder valgret og er valgbare uanset alder. Medlemmer, der er under 16 år, skal dog lade sig repræsentere af en forælder eller værge i forbindelse med ordinære og
ekstraordinære generalforsamlinger, regionskonferencer og delegeretmøder samt på
valgte poster.