Kalundborg

Smutter (Bh.klasse .-4. klasse)

Grønsmutter er pigespejdere, der går i 0.-4. klasse. Grønsmutterne laver sjove og udfordrende aktiviteter i naturen om vidt forskellige emner. Grønsmutterne møder hele tiden nye udfordringer, hvor de lærer mere om sig selv, hinanden og verden omkring dem. Som alle andre pigespejdere lærer grønsmutterne nye ting ved at prøve selv, og de lærer, at de kan mere end de tror, hvis de samarbejder og tager hensyn til hinanden. Vi tager på weekendture, hvor vi rigtig får prøvet vores spejderfærdigheder og har god tid til at hygge omkring lejrbålet. Det er især på vores ture, at vi sprænger rammen for, hvad vi troede var muligt og vi kommer hjem med rank ryg og stolthed i øjnene.

Vi vil meget gerne se mange nye piger i vores organisation.
I Kalundborg har vi en gruppe, som har plads til masser af nye piger, som kan
blive smutter (0. til 4. klasse)

Hvis man gerne vil se, hvad vi laver, så kan man sagtens bare komme til et
møde. Møderne er:

Smutter: Hver mandag fra kl. 17.30-19.00
I spejderhytten på Klosterparkvej 51 – bag børnehaven.

Har man spørgsmål, så kan man altid henvende sig til Betina
Daugaard, tlf. 51 89 60 73 eller Dorte Nielsen, tlf. 28 60 23 41 eller sende en mail til dgpkalundborg@gmail.com.

Vel mødt!

Grønsmutternes motto lyder: “Vi vil stå sammen. Vi vil gøre vort bedste”.

IMG 2279
386881153 1316393855741864 908077216179111183 N
403403567 655343249841350 6062205437452872320 N