Slagelse

Velkommen i Troppen

Pigespejdere, der går i 4. klasse og op, hedder hos os ”spejdere” og hører til i troppen kaldet “Kæden”. På de ugentlige møder er vi én stor patrulje, hvor man får et tæt fællesskab. Troppens motto er: ”Kæden er ikke stærkere end det svageste led”.

Via korpsets materialer tilegner pigerne sig færdigheder og udvikler deres samfundsengagement, selvtillid og gå på mod. Hver enkelt spejder har rig mulighed for at være en del af både små og store fællesskaber. Det lille fællesskab hjemme i Troppen og det store ude i Danmark eller verden.

Der er tilbud om lederkurser, tværkorpslige løb, større lejre i både ind – og udland.

 

Topstykkerne

Troppens lederpatrulje består af tropleder, assistenter og evt. medhjælpere. Topstykkerne har ansvaret for den daglige ledelse af enheden og for, at arbejdet foregår i overensstemmelse med korpsets formål og arbejdsgrundlag. Alle ledere er fyldt 18 år og har en, af korpset, anerkendt lederuddannelse.