Frederiksberg

I vores gruppe har vi rigtig mange søde piger, og derfor kan vi altid bruge en ekstra hånd eller to. Hvis du har tid og overskud, så skriv til en af dine pigers ledere og hør hvordan du kan hjælpe. På denne side kan du finde kontaktinformationer til lederne i din piges enhed.

Som forælder kan du hjælpe os på mange måder. Du kan:

  • Handle, køre eller bage, når vi skal på tur.
  • Fortælle os, om du kan noget særligt, fx sy, førstehjælp, håndværk, fotografere eller noget helt femte – det kan være, du kan hjælpe os med aktiviteter til et mærke eller lære fra dig til pigespejderne på et møde.
  • Deltage i de arrangementer, hvor vi inviterer forældre.
  • Svare på mails, aflevere sedler og betale til tiden.
  • Melde afbud til møder og ture i god tid, og fortæl gerne, hvis vi har planlagt noget på en dag med klassetur, koloni eller lignende.
  • Fortælle, hvis din datter synes noget har været vildt sjovt/kedeligt/svært… Så kan vi bedre planlægge spejderarbejdet fremefter.
  • Du har også mulighed for at være forældrerepræsentant i vores gruppebestyrelse, hvor du kan være med til at forme gruppen og spejderlivet for din datter og hendes spejderkammerater.

Er din datter spire eller grønsmutte, så forventer vi derudover, at:

  • Du hjælper med at huske varmt tøj og andre ting til de ugentlige møder.
  • Du hjælper med at pakke hendes rygsæk, når vi skal på tur, men sammen med din datter, så hun ved, hvad hun har med.
  • Sørge for at der er navn PÅ ALT (også sokker og trusser).
  • Du hjælper hende med at komme til tiden.

Bliv leder i Frederiksberg gruppe

Har du mod på at være leder i gruppen? Vi kan altid bruge flere ledere, både til de helt små og til de lidt ældre piger. Om du vil lægge 10 timer om ugen eller 2 timer om måneden er helt op til dig, men vi garanterer sjove oplevelser og et fedt fællesskab!