Pigespejdernes egen youtubekanal
– af pigespejdere for pigespejdere
De grønne pigespejdere står bag youtubekanalen Trekløveren, hvor tre unge pigespejdere lægger videoer op om pigespejderliv. Det er tips til, hvordan du pakker din vandrerygsæk, hvorfor Ungleder er fedt, et besøg hos en spejdergruppe eller hvad du kan lave i ferien, når du savner spejder. Den slags.
Trekløveren henvender sig særligt til pigespejdere mellem 10 og 12 år. Kanalen er med til at vise, hver enkelt pigespejder, at hun er en del af et stort nationalt fællesskab. Derfor håber vi også, at du vil bakke op om kanalen og hjælpe din pige med at se Trekløverens videoer.