Til vores mulige nye sambo
Vi bor to unge kvinder i huset, som efter at have flyttet sammen er blevet rigtig gode venner. Vi har stor daglig omgang med hinanden og søger en til at indgå i et fællesskab med os. Vi kan lide at spise aftensmad sammen, og bruger dette rum til at dele dagens oplevelser og tanker. Vi leder efter en anden ung kvinde, som gerne vil indgå i vores fællesskab, og som ikke er bange for at have en åben dør. Vi formår at rumme hinanden, og sætter pris på hinandens selskab og hinandens forskelligheder.
Vi kan godt lide at lave ting sammen i vores fritid, fx har vi sidste år alle sæsonerne af Downton Abbey, været til pub quiz og holdt Mortens aften. Vi har i sommers spillet tennis sammen og har også lavet flere aktiviteter med vores gamle roomie, fx. musicalklub og systue i kælderen.
Vi håber at du også kunne have lyst til at lave noget fælles, om det så er at tage i byen, holde bålaften, dyrke sport eller måske har du en helt anden interesse, som du vil dele med os? Der er ofte gang i huset, sommetider kan alle have gæster på besøg og så er der fuldt hus, men andre gange kan du være alene hjemme hele weekenden.
Vi glæder os til at høre fra dig.