Gruppeweekend

06. marts 2020 kl. 18:00:00 - 08. marts 2020 kl. 14:00:00 Polarhytten, Almager bakke 22, Ganløse, 3660 Stenløse 200.00

Årets gruppeweekend med pirattema! I har fået en spændende invitation på mail - her står kun de praktiske detaljer :)

Pigerne skal afleveres ved ’Polarhytten’ som ligger på Almager Bakke 22, Ganløse, 3660 Stenløse. I skal have spist tidlig, men solid aftensmad inden i kommer, så I er klar til den lange sørejse.

Vi opfordrer til samkørsel og hænger en seddel op i hytten, hvor man kan skrive sig på, hvis man har pladser i bilen eller mangler en plads. Sedlen vil blive hængt op 14 dage før weekenden.

Det går løs fredag d. 6. marts kl. 18.00 og hvis I da ikke er gået planken ud i mellemtiden, kan I hentes ved spejderhytten på Tjele Allé efter indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp søndag d. 8.3. kl. 14.  Hvis jeres forældre har mulighed for det, vil vi blive glade, hvis de også ville deltage i indsamlingen (som starter kl. 11), da I er rigtig mange piger, og vi er knap så mange ledere.

Uden mad og drikke duer (sø)-helten ikke, og vi kunne derfor godt tænke os, at nogle af jeres forældre agerede skibskokke. De kan melde sig for en aften, en dag eller hele weekenden, al hjælp er velkommen! Hvis de har tid og lyst til at hjælpe i køkkenet, kan I notere det i tilmeldingen, og sende en flaskepost til rytterkatrine@gmail.com om, hvornår de kan hjælpe.

Prisen er 200 kr. Når søskende tilmelder sig, er det 150 kr. pr. pige. De betales ved tilmeldingen.

Så spænd træbenet på og kom med på årets mest grusomme sørøvertogt! 

Vigtig information til troppen: Vi har fået mulighed for at overnatte udendørs i shelter én af nætterne. Det bliver en 'tur på turen' for troppen. Det er til hver en tid muligt at vælge den udendørs overnatning fra, men vi håber, I alle vil tage udfordringen op - og mon ikke der også bliver tid til noget bålhygge... Det kærver noget udstyr at holde varmen på denne årstid, og det er derfor vigtigt, at I orienterer jer på pakkelisten under det særlige punkt for troppen.

___________________________________________________________________

Pakkeliste:
Pak så vidt muligt i én taske, helst i en rygsæk. Pigerne skal selv kunne bære deres bagage. Husk at skrive navn i alt.

Sovepose
Lagen
Hovedpude
Bamse
Nattøj

Tandbørste og tandpasta
Hårbørste
Hårelastikker (flet evt. franske fletninger, der holder hele weekenden)
Deodorant
Hygiejnebind

Uniform og tørklæde
Undertøj
Lange bukser
Bluser
Strømper
Tyk trøje
Sokker, helst uld, gerne flere par
Gummistøvler
Gode gå-sko/støvler, gerne vandafvisende
Regntøj
Hue, halstørklæde og vanter (helst to par, mindst ét par vandtætte)
Gerne skiundertøj

Blyant og papir (i en lille pose til lommen)
Lommelygt/pandelampe
En turtaske og en drikkedunk
Evt. siddeunderlag (kan lånes)
Evt. lommeguide (kan lånes)
Evt. sangbog (kan lånes)
Evt. kompas (kan lånes)
Sygesikringskort (afleveres til lederne i en konvolut med navn ved ankomst)

Særligt for troppen: Udstyr til overnatning i shelter. Medbring følgende, hvis I har det.

Jeres varmeste sovepose (evt. to udenpå hinanden)
Liggeunderlag (om muligt to)
Et stort varmt tæppe
Varmt nattøj (gerne skiundertøj), sokker og hue
En rygsæk (bare den, I pakker i)


Pris: 200.00 kr

TILMELD DIG HER