Aalholm

Troppen (4.-7. klasse)

Der er tropmøde hver tirsdag kl. 18.00 – 19.30. Kom og vær med!

Pigespejdere, der går i 4.-7. klasse, er i troppen. Spejderne arbejder selvstændigt i små grupper, som vi kalder patruljer. I patruljerne lærer de at tage ansvar for sig selv og hinanden igennem sjove aktiviteter, der altid er tilpasset pigernes udviklingstrin og modenhed.
Troppen deltager også i større arrangementer og lejre, de prøver deres grænser af med udfordrende friluftsaktiviteter og de møder udenlandske spejdere eller tager selv på ture til udlandet.

Små og store fællesskaber

I patruljen får man et tæt fællesskab med de andre spejdere – og med de andre patruljer i troppen. Patruljen bliver ledet af en patruljeleder, der typisk er 14 – 17 år og har været på vores Unglederkurser. Møderne i troppen bliver altid ledet af en voksen leder, der arbejder frivilligt og ulønnet. Alle vores tropledere bliver løbende uddannet på De grønne pigespejderes egne lederkurser.