Aalholm

Spilopspejd (3-5 år)

Spilopspejd er spejderoplevelser for 3-5-årige piger og deres forældre eller en voksen, de kender – det kan være bedsteforældre, den gode voksenven eller bonusforældre. Til Spilopspejd oplever din pige, at hun får plads til at tumle, lege og mærke naturen. De små spilopspejdere lærer om og leger i naturen og får nye veninder.

For voksne er Spilopspejd et sted, hvor de får fælles naturoplevelser og nærvær sammen med deres pige. Som voksen skal du støtte barnet i at udforske, afprøve og udvikle livsduelige færdigheder, alt sammen med leg og nysgerrighed som drivkraft.

Vi vil mødes hver tirsdag kl. 16.30-17.30 i Skolehaven ved Lykkebo Skole.

Krista og Monica er ledere i spilopflokken og de står klar med eventyr, lege og aktiviteter.

I skal bare møde op og være med.

Spiloppernes aftenbøn:
Vi spilopper slutter mødet
med at synge Gud en sang
Med familien har vi leget
i naturen dagen lang
Vi har grinet, vi har hoppet
Vi har lært, hvor dyrene bor
Sammen går vi ud i verden,
mens vi passer på vores jord.

Vil du have en plads i spilopflokken?

Reserver en plads til dig og din yndlingsvoksen. Tryk på linket og skriv pigen op. Indtast også oplysninger for forældrene – også selvom det er en anden voksen, der skal være med til spilopspejd. I skal først meldes ind og betale, når I har prøvet spilopspejd nogle gange.