Helen Storrow Pop-up Seminar er et endagskursus med fokus på ledelse af bæredygtighed, perspektiver på forandring og internationalt fællesskab. Du vil få mulighed for at se på ledelse med helt nye briller og blive klogere på dig selv som leder - både til spejder og i hverdagen. Samtidig vil du mærke det stærke internationale spejderfællesskab, når vi hilser på andre Helen Storrow Seminar-deltagere fra hele verden.
Seminaret henvender sig til unge mænd og kvinder mellem 16 og 30 år, og deltagere fra alle fem danske spejderkorps er velkommen. Programmet vil som udgangspunkt foregå på dansk, men vi vil deltage i en to-timers workshop, som faciliteres på engelsk.