Aktivitetshjulet

Aktivitetshjulet er et værktøj, som er skræddersyet til at kvalificere de aktiviteter, I laver ude i grupperne. Det er nemt og intuitivt at bruge og en hjælpende hånd i pigespejderarbejdet.

Hvad er Aktivitetshjulet?

Aktivitetshjulet er et værktøj designet til at bringe struktur, værdier og refleksion ind i dine gruppeaktiviteter.

Målet med hjulet er, at de aktiviteter, I laver, er i overensstemmelse med De grønne pigespejderes værdier, mission og vision.

Hvorfor skal du bruge Aktivitetshjulet?

Aktivitetshjulet er et værktøj, der ikke kun guider dig gennem aktiviteterne, men også fremmer pigespejderværdier, refleksion og motivation.

Fordele ved Aktivitetshjulet er blandt andet:

1. Nemt og hurtigt: Aktivitetshjulet er intuitivt og let at bruge. I vælger selv, hvor meget I ønsker at bruge det.

2. Refleksion og undring: Med Aktivitetshjulet bliver I guidet gennem ni spørgsmål, der fremmer refleksion og undring. Dette hjælper med at skubbe grænser og flytte “plejer” i jeres aktiviteter.

3. Pigespejderværdier i fokus: Aktivitetshjulet er designet med pigespejderværdierne i tankerne. Det sikrer, at jeres aktiviteter ikke kun er sjove, men også meningsfulde og i overensstemmelse med pigespejderånden, vores mission og vision.

4. Evaluering: Værktøjet opfordrer til evaluering af aktiviteterne. Hvad gik godt? Hvad kan forbedres? Dette giver jer mulighed for konstant at udvikle og forfine jeres aktiviteter.

5. Fællesskab i fokus: Aktivitetshjulet bringer jeres team tættere sammen og giver en fælles forståelse af mål og værdier.

Sådan bruger du Aktivitetshjulet

  • Print Aktivitetshjulet ud (PDF til download nedenfor) og saml hjulet.
  • Start med at besvare spørgsmål 1 og fortsæt til du har besvaret alle ni spørgsmål. Du bestemmer selv, hvor grundig du vil være.
  • Det er ikke alle spørgsmål, der kan besvares ved alle aktiviteter – det kan også give anledning til refleksion.
  • Fire af de ni spørgsmål har en bestemt farve. Den refererer til de farver, der er på fronten af Aktivitetshjulet, og den er tiltænkt som hjælp til at repetere pigespejderværdier, metoder og færdigheder.

Aktivitetshjul som A4 til download

Aktivitetshjul (pdf)
download-icon view-icon accordian-icon