PigespejderExplorer
Vi udvikler pigers mod og selvværd gennem adventure, udforskning og aktiviteter i naturen.
I 2024-2026 sætter De grønne pigespejdere fokus på PigespejderExplorer. Vi bruger naturen og fællesskabet til at udfordre pigespejderne til at turde mere. Ofte også mere end deres forældre tror, de kan og tør.
Med PigespejderExplorer bidrager vi til løsningen af to samfundsmæssige udfordringer:
- Kun 19% af piger bevæger sig i den grad, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
- Pigers trivsel er signifikant lavere end drenges.
Vi ved, at børns mentale og fysiske velbefindende forbedres gennem naturophold. Børn, der aktivt er i naturen, trives bedre og kan bruge deres krop bedre end børn, der ikke har naturen som arena for leg og læring.
PigespejderExplorer-mærker
Der bliver udviklet tre PigespejderExplorer mærker med materiale til alle enheder fra spilop til senior/ranger. De tre mærker er Smag på naturen, Expedition og Naturens kræfter.
- Smag på naturen udkommer 15. juni 2024
- Expedition udkommer 21. december 2024
- Naturens kræfter udkommer 25. juni 2025
Smag på naturen-mærket er til salg i Spejder Sport fra midten af september.