Pigespejdermetoden

De grønne pigespejdere arbejder med det, vi til dagligt kalder ”pigespejdermetoden”. Metoden er gennemgribende i alt, hvad vi laver. Det er en metode, der forbereder pigerne på verden, som den er i dag – og sætter dem i stand til at gå i front og gøre en forskel. Det gør vi grundlæggende ved at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at lave fejl og tage chancer. Her er rollemodeller helt essentielle – når man som pige ser en kvindelig leder, kan man lettere spejle sig i hende.

Metoden er baseret på den internationale fælles pigespejderorganisations model (WAGGGS) fem elementer. Hertil har vi tilføjet endnu et vigtigt element, nemlig børn leder børn.

1. Læring i små grupper

Foruden at være et stort fællesskab, vægter vi de mindre fællesskaber, hvor pigerne sammen løser forskellige opgaver og udfordringer. De små grupper udgør en tryg base, hvor pigerne lærer hinanden godt at kende, hvilket giver pigerne mod på at kaste sig ud i udfordringer, som de ellers ikke ville kaste sig ud i. Pigerne lærer at støtte hinanden, tage initiativ, gå i spidsen, sætte ord på deres behov og tage beslutninger på demokratisk vis.

2. Progression i ansvar og læring tilpasset den enkelte

Det er individuelt, hvordan man lærer bedst, og hvor man finder inspiration. Derfor opfordrer vi pigerne til at sætte egne mål og til at fejre deres udvikling over tid. Vi presser ingen til at leve op til en bestemt standard. Der er plads til, at man kan lære i eget tempo, og der er frihed til at tage chancer og lave fejl. Vi vægter også forskellige aktiviteter, der bruger forskellige læringsmetoder, så pigerne med tiden finder ud af, hvordan de bedst lærer.

Pigerne har også medbestemmelse, og det betyder, at de bliver taget alvorligt og er med til at udvikle og bestemme, hvilke aktiviteter der skal laves, og hvordan de skal foregå.

3. Learning by doing

Vi har en undersøgende og eksperimenterende tilgang, som handler om at prøve sig frem og gøre sig sine egne erfaringer. Vi har en hands-on tilgang til læring, hvor vi kaster os ud i udfordringer, vi ikke på forhånd ved, om vi lykkes med. Vi tager chancer, laver fejl og lærer af dem. Dette gør vi i et uformelt rum, hvor fokus er på processen fremfor resultatet. Det giver pigerne gåpåmod og skaber et frirum, hvor de ikke skal præstere, men kan udvikle sig gennem friheden til at prøve en masse af og tage chancer.

4. Sammenhold og samarbejde med andre som er forskellige fra én selv

Vi lærer at sætte pris på andre og på vores forskelligheder. Vi øver os i at lytte, i at kommunikere, i at få gode relationer og at fokusere på det, vi har tilfælles. Vi forsøger at forstå andre mennesker og sætte os i deres sted. Desuden bestræber vi os på at gøre en forskel for andre.

5. Bevidsthed om at drage omsorg for vores omverden

Vi lærer at være aktive borgere, der involverer os i samfundet omkring os og ikke er bange for at sige vores mening, hvis vi synes, der er brug for forandring. Vi er heller ikke er bange for at få beskidte hænder, og vi nyder at være udenfor og lære naturen og vores nærmiljø at kende. Vi tror på, at man må have en relation til naturen, hvis man skal værdsætte den og passe på den. Vi øver os også i at være opmærksomme på den bredere verden og få en forståelse for denne og se, om vi kan gøre en forskel her.

6. Børn leder børn

I trygge rammer – og i samspil med rollemodeller – får pigespejdere gradvist flere udfordringer. Det indebærer, at de får lov til at tage lederansvar, så snart de har mod på det, og en voksen bedømmer, at de er klar. Den yngre pige har altid en ældre leder i ryggen, så hun i trygge rammer tager mere og mere lederansvar uden at føle, hun står alene med det. Hun får lov at prøve sig frem og prøve kræfter med at være rollemodel for andre børn. Desuden får hun rum til at udvikle sine lederskills fra en tidlig alder og reflektere over sin rolle som leder.