Pigespejdermetoden
De grønne pigespejdere arbejder med det vi til dagligt kalder ”pigespejdermetoden”. Metoden er gennemgribende i alt, vi laver, så nogle gange kan den synes næsten usynlig for os selv, fordi den falder os så naturligt.
Det er en metode, der forbereder pigerne på verden, som den er i dag og sætter dem i stand til at gå i front og gøre en forskel. Det gør vi grundlæggende ved at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at lave fejl og tage chancer. Her er rollemodeller helt essentielle – når man som pige ser en kvindelig leder, kan man lettere spejle sig i hende.
Metoden er baseret på den internationale fælles pigespejderorganisations model (WAGGGS) fem elementer, og hertil har vi tilføjet endnu et essentielle element for De grønne pigespejdere; Børn leder børn.
1. Læring i små grupper:
Foruden at være et stort fællesskab, vægter vi de mindre fællesskaber, hvor pigerne sammen løser forskellige opgaver og udfordringer. De små grupper udgør en tryg base, hvor pigerne lærer hinanden godt at kende, hvilket giver pigerne mod på at kaste sig ud i udfordringer, som de ellers ikke ville have kastet sig ud i. Har lærer pigerne at støtte hinanden, tage initiativ og gå i spidsen, sætte ord på deres behov og tage beslutninger på demokratisk vis.
2. Progression i ansvar og læring tilpasset den enkelte:
Det er individuelt, hvordan man lærer bedst, og hvor man finder inspiration. Derfor opfordrer vi pigerne til at sætte individuelle alderstilpassede mål, og til at fejre deres egen udvikling over tid. Vi presser ingen til at leve op til en bestemt standard og gør plads til, at man kan lære i eget tempo, har frihed til at tage chancer og får lov at lave fejl. Vi vægter også forskellige aktiviteter, der bruger forskellige læringsmetoder, så pigerne med tiden finder ud af, hvordan de bedst selv lærer.
Pigerne har hertil medbestemmelse, og det betyder, at de bliver taget alvorligt og er med til at udvikle og bestemme hvilke aktiviteter, der skal laves, og hvordan disse skal foregå.
3. Learning by doing:
Vi har en undersøgende og eksperimenterende tilgang, som handler om at prøve sig frem og gøre sig sine egne erfaringer. Vi har hands-on tilgang til læring, hvor kaster os ud i udfordringer, vi ikke på forhånd ved om vi lykkes med, vi tager chancer, laver fejl og lærer af dem. Dette gør vi i et uformelt rum, hvor fokus er på processen fremfor resultatet. Det giver pigerne gåpåmod og skaber et frirum, hvor de ikke skal præstere, men kan udvikle sig gennem friheden til at prøve en masse af og tage chancer.
4. Sammenhold og samarbejde med andre som er forskellige fra én selv:
Vi lærer at sætte pris på andre og på deres forskellighed fra os selv. Vi øver os i at lytte, i at kommunikere, og i at få gode relationer til andre og fokusere på det vi har tilfælles. Vi forsøger at forstå andre mennesker og hvorfor, de opfører sig, som de gør, og vi træner vi vores empatimuskel og evne til at sætte os i andres sted. Desuden bestræber vi os på altid at gøre en positiv forskel for andre.
5. Bevidsthed om at drage omsorg for vores omverden:
Vi lærer at være aktive borgere, der involverer os i samfundet omkring os og ikke er bange for at sige vores mening, hvis vi synes der er brug for forandring. Vi er heller ikke er bange for at få beskidte hænder og vi nyder at være udenfor og lærer naturen og vores nærmiljø at kende, for vi tror på at man må have en relation til naturen, hvis man skal værdsætte den og passe på den. Vi har dog ikke kun fokus på vores nærmiljø og nære samfund, men øver os også i at være opmærksomme på den bredere verden og får en forståelse for denne og overvejer, om vi kan gøre en forskel her. Pigerne kunne eksempelvis lave aktiviteter der har et positivt aftryk på klimaet. Her motiveres de af at kunne se, at de gør en forskel.
6. Børn leder børn:
I trygge rammer og i samspil med rollemodeller får pigespejdere gradvist flere udfordringer. Det indebærer, at de får lov til at tage lederansvar, så snart de har mod på det og en voksen bedømmer, at de er klar. Den yngre pige har altid en ældre leder i ryggen, så hun i trygge rammer tage mere og mere lederansvar uden at føle, hun står alene med det. Hun får lov at prøve sig frem, lære af sine fejl og prøve kræfter med at være rollemodel for andre børn. Desuden får hun rum til at udvikle sine lederskills fra en tidlig alder og reflektere over sin rolle som leder.