De grønne pigespejdere har en mission om, at alle piger i Danmark skal have reelt lige muligheder.
Igennem udfordrende aktiviteter i naturen, trygge pigefællesskaber og troværdige kvindelige rollemodeller styrker vi hver uge 3300 pigers mod og tro på, at piger kan alt, de sætter sig for, uanset traditionelle forventninger til deres køn. Det skaber ansvarlige, nysgerrige og modige unge kvinder.
Vi tror nemlig, at piger, der tør, bliver til kvinder, der tør.
Din virksomhed kan være med
Som virksomhedspartner hos De grønne pigespejdere er din virksomhed med til at skabe morgendagens ledere, sætte fokus på piger, kvinder og bæredygtige forandringer.
Sammen med os kan I sætte et synligt aftryk på aktuelle samfundsdagsordener. Gennem et partnerskab med De grønne pigespejdere får du en stærk medspiller, som kan styrke din virksomheds brand og relevans.
Som virksomhed kan du vælge at blive erhvervssponsor og donere et engangsbeløb. Vi tilbyder også tre forskellige typer partnerskaber, hvor vi sammen kan forandre verden.




FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ INSTAGRAM