Indstil din leder til prisen som Årets Leder 2021

De fem nominerede til prisen som Årets Leder er fundet

Team Uddannelse har gennemgået alle indstillingerne og udpeget de fem ledere, der er nomineret til Årets Leder 2021. Vinderen kåres af en jury og offentliggøres lørdag 21. november på Nyborg Strand kursus.

De nominerede er:

  • Monica Kristine Hald Ingerslev, Jonstrup gruppe
  • Eva Katrine Koch-Olsen – Faster, Frederiksberg gruppe
  • Lisbeth Feldballe, Horsens gruppe
  • Eva Ivø , Gørlev gruppe
  • Kamilla Bjørg Hansen, Haslev gruppe

Med prisen Årets Leder vil De grønne pigespejdere anerkende en lokal leder, der bidrager til at gøre korpset til en stærk bevægelse. Vi ved, at der blandt ledere hos De grønne pigespejdere lokalt er rigtig mange ildsjæle, som gør en forskel i det daglige spejderarbejde i grupperne. Det er ikke altid, at de ildsjæle er særligt synlige, men med lederprisen, Årets Leder, bliver der mulighed for at få dem frem i lyset og høre de gode historier om deres vigtige arbejde.

En engageret leder kan betyde en afgørende forskel for livet i spejdergruppen, og den oplevelse den enkelte pigespejder får.

Prisen Årets Leder bliver uddelt for niende gang.

Kriterier

Årets leder er udlever korpsets strategi, hvilket betyder at hun:

  • Tilegner hun sig ny viden og bliver inspireret af andre
  • Tager ansvar i lokalsamfundet
  • Sørger for, at der plads til alle i hendes gruppe
  • Gør demokratisk dannelse i handling og ikke bare ord
  • Inspirerer andre i sit spejderarbejde og er en vigtig grundsten i spejdergruppen
  • Hjælper de andre i gruppen med at udleve strategien og udvikle deres fulde potentiale

Formål

At anerkende en lokal leder, der har bidraget til at gøre en forskel til gavn for De grønne pigespejdere.

Hvem kan indstilles?

Lokale ledere hos De grønne pigespejdere.

Hvem kan indstille?

Alle, der har et ønske om at anerkende en lokal leder for hendes indsats. Det kan være spejdere, forældre, en anden leder fra ledergruppen.