Formål med aktiviteten

At udnytte naturens ressourcer på en kreativ måde.

Materialer

Blomster fra smalbladet klokke
Rosenblade
Gule blomster
Paryk-blækhatte
Eddike
Vand
Alun
Gryde (konservesdåse, hvis det laves over bål)
Si
Tallerken
Kopper
Papir
Grene
Fyrrenåle
Snor
Fuglefjer/tagrør
Dolk

Sådan gør du

1. Lav blæk og akvarelfarver.
2. Lav pensler og penne.
3. Tegn og mal med de materialer I selv har fremstillet.

Blåt blæk:
1. Fjern de grønne bægre, støvvejene og støvdragerne fra den smalbladede klokke.
2. Kog blomsterne i vand i ca. 3 minutter under låg.
3. Fjern låget og lad noget af væsken koge ind.
4. Hvis blomsterne koges tørre tilsættes en skefuld vand.
5. Blækket sies og der tilsættes eddike.

Grønt blæk:
1. Fjern de grønne bægre, støvvejene og støvdragerne fra den smalbladede klokke.
2. Kog blomsterne i vand i ca. 3 minutter under låg.
3. Tilsæt alun efter de 3 minutter.
4. Kog væsken med blomster og alun endnu 2 minutter.

Gul akvarelfarve:
1. 2 kopper gule blomster tilsættes ½ kop vand.
2. Væsken med blomster koges i 10 minutter under låg.

Rød akvarelfarve:
1. 3 kopper røde rosenblade tilsættes ½ kop vand.
2. Væsken med blomster koges i 5 min. under låg.

Sort blæk:
1. Paryk-blækhatte med godt udsprungne hatte plukkes.
2. Læg dem på en tallerken/underkop i et par timer.

Beskrivelse

Det er naturligvis sjovest, hvis pigerne selv finder de planter, der skal bruges.
Vær opmærksom på at Alun er faremærket.
Smalbladet klokke blomstrer typisk juli/august og findes typisk på tørre enge, græsmarker, skråninger og i prydhaver.

Filer