NYS+: PigespejderFokus – vi gør hvad vi siger. Kom godt i gang med den nye strategiske indsats

16. marts 2022 kl. 19:00 - 16. marts 2022 kl. 20:30 Online

NYS+ er en forlængelse af Nyborg Strand kursus 2021. NYS+ består af opfølgende webinarer til de forskellige bobler, hvor du kan bruge den erfaring, du har fået efter kurset. På webinaret forholder du dig til, hvordan du har arbejdet med emnet efter kurset, hvad du har tænkt over siden kurset og du får måske også lagt lidt mere viden ovenpå den viden, du fik på kurset.

Dette webinar er en opfølgning på boblen "PigespejderFokus - vi gør, hvad vi siger. Kom godt i gang med den nye strategiske indsats" ved Hilde Nybo Breum.

"Hvad vil det egentlig sige at være grøn pigespejder? Hvad laver man til spejder? Hvad lærer man? Er det mon noget for mig?

De grønne pigespejdere er mange ting – udfordringsmærker, Ungleder, Nyborg Strand Kursus, GIRLS ACT, Medlemskampagne og meget mere. Med det nye koncept PigespejderFokus sætter vi en fælles tematisk retning på tværs af korpsets indsatser, der taler ind i aktuelle samfundsudfordringer og gør det nemt at fortælle nye medlemmer, hvad det vil sige at være pigespejder.

I perioden 2022-2023 sætter De grønne pigespejdere Fokus på, at alt for få piger og kvinder interesserer sig for teknologi og vælger en retning inden for de teknologiske fag. Vi udgiver et nyt aktivitetsmateriale, FokusMærker, hvor alle aldersgrupper stifter bekendtskab med programmering og teknologi. Medlemskampagnen 2022 får samme tema, og snart kommer der endnu flere indsatser under PigespejderFokus.

På denne boble bliver du fortrolig med PigespejderFokus og stifter bekendtskab med det nye aktivitetsmateriale samtidig med, at du får inspiration til at udbrede konceptet hjemme i gruppen. Og hvem ved, måske er du snart teknologi eksperten, der kan inspirere flere piger til at forfølge en karriere inden for teknologi."

TILMELD DIG HER