Mulepose/taske syet af gammel uniform

Hvem har fundet på ideen ?

Ide vi har modtaget - fra?

Alder/enhed

Spejder, senior, ranger

Tidsforbrug

60+ minutter

Beskrivelse

Vurder først:
* Hvor stor er skjorten ?
* Hvor sidder mærkerne du gerne vil bevare?
* Hvor stor kan/skal posen så være?

I kan tage en færdig mulepose og prøve at lægge den ovenpå skjorten og så lægge til /trække fra på størrelsen.

Fremgangsmåde til at sy posen:
* Klip den ønskede poseforsidestørrelse ud af forsiden af skjorten med knapperne lukkede så du bevarer både mærker, knapstykke, lommer og krave. (Du kan evt. sy en stikning op langs lukningen så den ikke skiller ad imellem knapperne ved brug.)
* Klip fra skuldersømmen ind mod kraven og igennem kraven, men tænk på at der skal være plads til ombuk foroven. Det bliver måske en lidt tyk søm ved kraven, men det kan lade sig gøre.
* Klip et tilsvarende stykke ud af rygstykket af skjorten til bagsiden af posen. Her har du måske også mærker du vil bevare, så vurder hvor du skal klippe.
* Hvis der bliver stof til overs, kan du klippen en lomme til at sy på den indvendige side af bagstykket – måske ligefrem i A4 størrelse. Den er lettest at sy på inden du syr posen sammen.
* Side”stolper” til posen kan laves af ærmerne oppefra og ned – smalle eller bredere alt efter hvor stor skjorten er, og om der er mærker, som skal bevares på posens sidestolper.
* Sy sammen med vrangen ud og sy sammen i bunden , hvorefter posen vendes.
* Lav en ombukket kant foroven.
* Sy 2 hanke og sy dem på posen.

Hvis din skjorte har skulderstropper kan disse sys på foroven af sidestolperne. Hvis de kan knappes op, så brug effekten og sy en lang skulderrem til at sætte på og tage af efter behov.
En lang skulderrem kan selvfølgelig også bare sys fast i siderne og stoppes ned i posen hvis posen kun skal kunne bæres i hankene.

Materialer

Uniform, symaskine, nål, tråd.