Varighed 10-15 min

Forberedelsestid -

Udendørs

Underemne: Knob og besnøring

Formål med aktiviteten

Formålet med aktiviteten er at give pigerne mulighed for at øve de knob, som de allerede har lært. Derudover er det også en samarbejdsøvelse pigerne imellem.

Materialer

- Et reb på minimum 6 meter til 6 piger eller derunder (er der flere piger kan der blot anvendes flere reb, og man kan dele dem i flere grupper). Jo tykkere torv, du vælger at bruge, des større bliver det endelige knob.

Sådan gør du

1. Er der mere end seks piger, kan du dele pigerne op i flere ca. lige store hold med et reb til hvert hold. Er der derimod seks piger el-ler derunder, kan de fungere som et fælles hold.
2. I holdene beder du pigerne tage fat i torvet, således at halvdelen af holdet har fat i den ene ende, mens den anden halvdel af holdet har fat i den anden. (er de et ulige antal er der bare en mere i den ene af enderne)
3. Du kan fortælle pigerne, det er vigtigt, at de holder fast i torvet med begge hænder hele tiden.
4. Herefter kan du bede hvert enkelt af holdene om i fællesskab at binde et knob på midten af torvet, som du kan have bestemt. Hvilket knob det skal være kan variere alt efter, hvad pigerne har lært at binde.
5. Aktiviteten kan evt. udvides ved at give den flere forskellige knob, som de skal binde på samme reb, før de er færdige. Herved tager aktiviteten dog lidt længere tid.

Filer

pdf Printvenlig Beskrivelse Knob Og Besnøring Kæmpeknob VIS PDF