Kursusinvitation
Kursusinvitationen er den ultimative reklame for et kursus. Den skal derfor sælge den vare, man får som deltager på en fængende måde.
Invitationen skal ud senest 12 uger inden jeres kursus, men gerne før.
Invitationen skal som minimum indeholde en teaser til kursets indhold samt diverse praktiske oplysninger, som er relevante for deltagerne.
Sådan sendes invitationen
Korpskontoret lægger arrangementet i kalenderen på www.pigespejder.dk og vil gerne lægge invitationen op under kursusannoncen, hvis I sender den til kursus@korpskontoret.dk. Korpskontoret reklamerer også for kurset gennem de relevante kommunikationskanaler.
Layout
I PR og kommunikationsværktøjskassen er der inspiration til layout, logo, billeder, illustrationer og andet til din kursusinvitation.
I SkyFish kan du finde fine fotos.
Deltagerinvitation
Senest to uger inden kursusstart skal du sende et deltagerbrev til alle deltagere. Husk at bruge De grønne pigespejderes brevpapir.
Indhold
Brevet skal indeholde følgende:
- “Vi glæder os til at se dig…”
- Tid, dato og sted (adresse)
- Program for kurset
- Medbring
- Evt. forberedelse til kurset
- Andre praktiske informationer
- Kontaktoplysninger til kursusstab både før og under kurset
Er der tale om et kursus for pigespejdere under 18 år, skal deltagermailen også sendes til deltagernes leder.
Dette giver (trop)lederen mulighed for at forberede deltageren på forhånd, ligesom troplederen også vil have større viden om, hvad den unge deltager faktisk har lært på kurset og derfor måske er mere tilbøjelig til at lade den nyuddannede ungleder få et lederansvar hjemme i gruppen.




FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ INSTAGRAM