Kom med i det voksne fællesskab

De grønne pigespejdere har ca. 4.500 medlemmer.

En stor del af arbejdet handler om børn og unge, men der er masser af andre muligheder uanset alder, interesse og baggrund.

Du får adgang til personlig udvikling og en omfattende lederuddannelse baseret på spejdertraditioner og princippet om "learning by doing".

Fællesskabet hos De grønne pigespejdere tager udgangspunkt i de kristne værdier, og fortællingen om det kristne budskab er en vigtig del af arbejdet.

Der er forskellige måder at være voksent medlem på:

Projektmager

Alle pigespejdere kan foreslå projekter og blive projektmagere i en projektgruppe. En projektgruppe består af 4-6 pigespejdere, der brænder for at arbejde med det samme emne i en afgrænset periode. Hovedbestyrelsen godkender projekter og udnævner en projektleder, som frit kan sammensætte en projektgruppe. Projektgrupper arbejder fx med internationale projekter, med store lejre og events, eller med at opfinde nye og anderledes spejderaktiviteter.

Børneleder

De grønne pigespejdere har ca. 215 lokale spejdergrupper, der hele tiden har brug for nye voksne ledere til aktiviteter for børn og unge. Alle lokale ledere får tilbudt kurser og lederuddannelse, der ruster dem til opgaven og giver værdifulde færdigheder, der også kan bruges udenfor spejderarbejdet. Som lokal leder indgår man naturligt i det lokale netværk af ledere, der planlægger aktiviteterne i fællesskab. Mange lokale grupper har internationale venskabsgrupper og tager på ture og lejre til udlandet - og det er altid en speciel oplevelse.

Ranger

Alle voksne pigespejdere fra 17 år og opefter kan blive rangers. Rangere er organiseret i selvstyrende enheder, der er tilknyttet en region eller en lokal spejdergruppe. En rangerenhed vælger selv, hvordan den vil organisere sig, og hvilke aktiviteter den vil gennemføre inden for De grønne pigespejderes værdigrundlag. Rangerenheden mødes efter behov og tager ofte på weekendture eller udfordrende ekspeditioner til udlandet. Der findes ca. 40 rangerenheder fordelt over det meste af landet.

Augusta

Augusta er De grønne pigespejderes tilbud til alle kvinder, der ikke ønsker at fungere som ledere, men som gerne vil være medlem af korpset. Augusta'er er organiseret i selvstyrende enheder, der er tilknyttet en region eller en lokal spejdergruppe. En Augustaenhed mødes efter behov og planlægger selv sine aktiviteter ud fra De grønne pigespejderes værdigrundlag. Augustaenheden fungerer også som en ekstra ressource for lokale spejdergrupper. Der findes ca. 30 Augustaenheder fordelt over det meste af landet.

Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.