Underemne: Naturens dyr
Naturkendskab.
Lære om insekter.
Fortrolighed med smådyr.
- Melon
- Kniv
- Ske
1. En melon er et godt hotel for snegle, bænkebidere, tæger og biller. Lad pigerne skære en melon eller grapefrugt i to halve og spis indmaden. Skær en indgang i den ene side med en ske.
2. Nu skal pigerne vælge et sted at ligge den halve melon. Den skal vende på hovedet på et fugtigt sted, hvor der ikke kommer sol.
3. Kig efter inde i melonen hver morgen for at se, hvor mange gæster der er. Hotellet holder ikke så længe, fordi insekterne efterhånden æder det. Hvilke dyr har I fået besøg af?
1. Man kan lokke forskellige dyr og insekter tættere på sig, ved hjælp af forskellige fælder.
2. Lad pigerne tjekke fælderne, og tag evt. billeder af de dyr, I får lokket frem.
3. Kartoffelfælde: Kartoflen skæres i halve, udhules og der skæres små åbninger i siden. Den samles med tændstikker og lægges så åbningerne er lige i jordoverfladen.
4. Bræt: småkravl søger gerne hen, hvor det er mørkt og fugtigt. Læg et bræt udenfor og vand det ofte. Løft og se, hvad der gemmer sig.
5. Duftfælder: syltetøj, honning, portvin eller øl smøres på en klud og hænges op udenfor. Lugten tiltrækker især sommerfugle og hvepse.
6. Farvefælder: Især sommerfugle tiltrækkes af stærke farver. Læg noget duftfælde på plastiktallerkner i forskellige farver – hvilken farve er mest populær?