Varighed 30-60 min, 60+ min

Forberedelsestid -

Udendørs

Underemne: Naturens dyr

Formål med aktiviteten

Pigerne skal ud og udforske naturen og skovbunden. Hvad kan man finde af smådyr. Nogle dyr kender pigerne måske på forhånd, men de har aldrig været nærstudere, og andre er måske helt nye.

Materialer

• Lup-glas
• Terrarier eller en spand til at have dyrene i
• Sorteringsbakke, hvor man bedre kan se dyrene
• En hvid dug (gerne voksdug eller en presenning) med cirkel i midten til insektrace
• Syltetøjsglas
• Evt. en skotøjsæske eller anden æske
• Evt. en bog, hvor man kan læse om de forskellige dyr

Sådan gør du

1. Pigerne skal ud i naturen og finde dyrenes gemmesteder. Det kan være under træstubbe, sten, grene og blade. De kan også sidde under barken på et træ. Når I har fundet nogle dyr, så lad pigerne undersøge dem. Kig på dem med lup, eller se på dem i sorteringsbakken. Hvilke dyr er hurtige, hvilke er langsomme, hvor mange ben har de og kender I dem.
2. Prøv også at finde ud af, hvilke dyr I har fanget. Hvor lever de, hvad spiser de, og er der andre spændende ting om dyret. Det kan for eksempel være, at en larve senere hen bliver til en sommerfugl.
3. Når I har kigget på dyrene og snakket om dem, er det tid til insektrace. Hæld lige så stille alle dyrene ud på midten af dugen, og se hvilke dyr, der er hurtigst til at komme ud af cirklen. Før dyrene slippes fri, kan I gætte på, hvilket dyr I tror er hurtigst. Når racet er slut, kan I diskutere, hvorfor det dyr, der vandt, var det hurtigste, og hvordan dyrene er forskellige.
4. Insektracet, kan man også lave i en skotøjsæske, hvor man laver 2-3 baner på den lange led. Banerne laves ved at klippe lidt pap af for eksempel låget, som så limes fast i bunden og deler de forskellige baner. Der skabes nu en bane til hvert insekt, og man kan på den her måde lave et løb, som på en rigtig bane.
5. Når I er færdige med at undersøge og kigge på dyrene, så er det vigtigt, at de bliver sat ud i naturen igen. Hvis I har fundet nogle sommerfuglelarver, så kan I beholde dem i et terrarie med blade og små kviste (som de skal bruge til at lave deres puppe på. Larverne skal fodres dem blade som I fandt dem på, og det er vigtigt, at de kan få luft. I kan følge, hvordan de bliver til pupper og derefter sommerfugle. Fra larven er blevet til en puppe, til den er blevet til en sommerfugl, går der typisk 10-15 dage.