INGRID - deep forest art camp

Et utraditionelt samarbejde mellem et spejderkorps og et udstillingssted munder ud i en camp for unge piger mellem 13 og 20 år, INGRID, der vil lade pigerne udtrykke sig gennem kunst, lejrliv og fællesskab.

  • INGRID sker i 30. juni-5. juli.
  • Med et symbolsk beløb på 240 kroner får du mad, overnatning, workshops i en uge, fest og koncerter.
  • Tilmeld dig alene eller sammen med dine veninder.

De grønne pigespejdere samarbejder med Skovsnogen – deep forest artland, om campen, der vil give unge piger et fællesskab, hvor de prøver sig selv af på nye måder. De grønne pigespejdere har 100 års erfaring med lejrliv og med at lave udfordrende aktiviteter i naturen. Skovsnogen har på kort tid opbygget et stærkt brand indenfor samtidskunst i nye rammer. Med partnerskabet vil de to foreninger bringe det bedste fra deres verdener sammen og forny både pigespejderne og introducere nye målgrupper for Skovsnogens univers. Det er drømmen, at campen bliver et statement over al den power og det potentiale, som unge piger indeholder, men alt for ofte holder tilbage, fordi de ikke tror på sig selv.

For nogle af deltagerne vil det være nyt at bo i en camp og sove udendørs en hel uge, andre kommer ud af komfortzonen ved at medvirke i en performance og andre igen ved at tale med piger, de ikke kender.

Tag afsted med dine veninder

Campen er åben for alle piger – både spejdere og ikke-spejdere, så du kan tage afsted sammen med dine veninder.

Tilmeld dig til INGRID

Gå til tilmelding – der er 100 pladser og det er først til mølle

OBS: Tilmeldingsfrist er 1. maj 2019

Hent invitationen til INGRID og send den rundt i dit netværk

pdf Invitation INGRID - deep forest art camp VIS PDF

Følg INGRID på Facebook

Få de seneste opdateringer om kunstere, program og se, hvem af dine veninder, der skal med.
Se eventet

INGRID står for:

Initiativ
Nedbryd
Genopbyg
Robust
Idérig
Dristig

Vi vender den velkendte pigespejderlejr på hovedet, og bruger vo- res fantasi til at bygge en helt ny lejr sammen med upcoming kunstnere. INGRID finder sted i en eventyrlig skov ved  Skovsnogen – deep forest artland ved Herning, hvor overraskende genstande og lyde gør oplevelsen uforglemmelig.

FAQ

Sidder du med et ubesvaret spørgsmål? Så er der hjælp at hente i vores FAQ om INGRID.

Kan piger som først bliver 13 år efter INGRID også deltage?

Svar: Ja, piger som fylder 13 år i 2019 kan alle deltage.

Hvordan skal pigerne overnatte på lejren?

Svar: Pigerne skal sove telt

Skal der deltage en leder for hver gruppe, der har deltagere med?

Svar: Nej, det skal der ikke, men hvis I har lyst til at være med søger vi 20 frivillige til lejrens crew. Læs mere i jobopslaget.

Kan gruppelederne blive frivillige på lejren?

Svar: Ja det kan de – vi søger 20 frivillige pigespejdere. Du kan læse mere i jobopslaget.

Hvis flere piger fra samme gruppe deltager, vil de komme i patrulje sammen, eller bliver de blandet med andre fra andre grupper, eller kan man komme med ønsker?

Svar: Piger fra samme gruppe sætter vi sammen to og to. På samme måde hvis en pige tilmelder sig med en veninde garanterer vi, at de kommer i samme patrulje. Vi kan således kun love at pigerne to og to kommer på samme hold/patrulje. Vi vil forsøge at blande pigerne både hvad angår alder, geografi, og om de er spejder/ikke spejder.

Jeg er pigespejder og vil gerne have en veninde eller flere med – kan det lade sig gøre?

Svar: Du kan sagtens tage din veninde eller veninder med. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig og skrive din venindes fulde navn. Så sikre vi at I kommer til at være på samme hold/patrulje og at I kommer til at sove sammen. Er I flere veninder som gerne vil afsted på lejen kan vi kun sætte jer to og to sammen.

Er der fælles transport eller skal pigerne selv finde frem til lejren?

Svar: Pigerne som deltager på lejren, skal selv finde frem til lejren i Skovsnogen.

I programmet er der indlagt pauser til pigerne, hvor de kan lave hvad de vil, eller er der program fra morgen til aften, som på et kursus?

Svar: Der vil være indlagt pauser i løbet af dagen, hvor pigerne kan gøre hvad de vil og har lyst til. Ligeledes bliver der også ”fri leg” om aftenen. Der er således ikke et fuldt program fra morgen til aften.

Hvornår bliver programmet tilgængeligt?

Svar: Programmet for INGRID vil blive tilgængeligt senest i april.

Hvad koster det at deltage på lejren?

Svar: Du kan komme med på INGRID for 240 kroner. For det beløb får du fuld forplejning og overnatning og et program med workshops med kunstnere hele ugen.

Hvor kan jeg tilmelde mig lejren?

Svar: Du kan tilmelde dig her