Frivillig på Spejdernes Lejr 2025? Jobbanken er åbnet

25.10.2024

Med halvandet år til Spejdernes Lejr 2026 i Hedeland Naturpark kan du nu udforske lejrens midlertidige jobbank. Her kan du finde frivilligjobs, som giver dig mulighed for at bidrage til den fjerde udgave af lejeren og sætte dit præg på denne store spejderbegivenhed.

I første omgang er der fokus på at besætte stillinger, som understøtter lejrledelsens arbejde, men du vil også kunne finde jobs inden for områder som kommunikation og handel. Jobbanken vil løbende blive opdateret, så hold øje, hvis du ikke finder dit drømmejob lige nu.

Du kan kigge de forskellige frivillige jobs igennem her.

Jobbanken er midlertidig, og kun de mest hastende frivilligjobs er slået op. Skulle du have specifikke ønsker, kan du kontakte frivillig@sl2026.dk for hjælp til at finde det rette område.

Spejdernes Lejr 2026 finder sted fra 18. til 26. juli, og du kan allerede nu blive en del af den store gruppe af frivillige på flere tusinde, der skal sikre, at lejren bliver en succes – spejder eller ej.