5 pigespejdertips: Få det bedste ud af medlemskampagnen

01.02.2024

I januar afholdt Team Gruppe- og regionsudvikling og korpskontoret et inspirationswebinar, der handlede om at få flere piger med i fællesskabet. Her får du de vigtigste pointer fra webinaret.

Den 22. januar var alle pigespejdere inviteret til at deltage i inspirationswebinaret Få flere piger med med udgangspunkt i medlemskampagnen.

Flere af jer mødte op, og det var en fornøjelse at få jeres gode inputs og inspirere hinanden til nye muligheder.

På webinaret holdt Malene Christensen fra Bording gruppe oplæg om medlemskampagnen og delte ud af gode tips og tricks fra gruppens egne erfaringer med medlemskampagne.

Du kan se eller gense oplægget her.

5 gode råd: Få de bedste ud af medlemskampagnen

  • Synlighed og PR

Synlighed er afgørende for, at pigerne kommer til medlemskampagnen. PR-arbejdet er en stor opgave, og det kan være en god ide at alliere sig med forældre i gruppen.

  • Brug lokalsamfundet

Snak med kirken, børneklubber,  eller noget tredje. Der er også mange muligheder for at blive synlige i lokalsamfundet ved at deltage i høstfester, vejfeste, børne-sommeruge og lignende.

  • Find jeres eget, unikke navn

Giv medlemskampagnen et navn hos jer, som skaber værdi. Det kunne eksempelvis være venindedag eller åbent hus-arrangement.

  • Tænk forældre ind

Invitér familierne til pigerne ind til spejdermøder en gang i mellem, inviter på forældrekaffe, weekendture for veninder eller noget helt fjerde.

  • Tænk i almindelige mødeaftener

Muligheden for at deltage flere gange og blive engagere til at komme igen er afgørende for, at nye piger starter i vores fællesskab. Derfor er det en rigtig god ide at lægge medlemskampagnen på de almindelige mødeaftener, og over de tre gange, som foreslået i materialet 2024

Er du klar på mere inspiration?

Fedt! Det er vi glade for.

Den 6. februar kl. 19.00-21.00 afholder vi endnu et inspirationswebinar, der kommer til at handle om det frivillige engagement.

Er du interesseret i frivillighed anno 2024? Og vil du gerne blive klogere på, hvordan du kan være med til at styrke det frivillige engagement, der hvor du laver pigespejderarbejde? 

Så skynd dig at tilmelde dig her 

Vi skal dyrke det frivillige engagements mange muligheder – og vi håber, at du også får en god ide eller to med hjem. 

Gode ideer til fremtidige webinarer?

Vi pønser på at afholde flere relevante webinarer med fokus på gruppeudvikling og vækst. Her har vi brug for din hjælp: Hvilke emner kunne du godt tænke dig at høre mere om og drøfte i fællesskabet?

Har du spørgsmål til webinarerne eller gode ideer til fremtidige webinar-emner, så skriv til  Maria Jakobsen på: mja@pigespejder.dk