Interesseret i internationalt spejderarbejde? Deltag i Go Global 2023

28.08.2023
Foto: Enrique Leon

Go Global 2023 er et weekendarrangement, der har til formål at vække interesse og lære unge spejdere fra alle de nordiske lande om mulighederne i den internationale spejderverden.

I løbet af weekenden vil flere aktiviteter øge din viden om WAGGGS og WOSM. I får muligheden for at dele nogle best practises blandt jer deltagere og selvfølgelig opbygge venskaber på tværs af de nordiske lande.

Vi søger to spejdere fra De grønne pigespejdere til at deltage sammen med andre danske spejdere og spejdere fra hele norden.

Weekendturen foregår i Danmark, og I vil bruge en spejderhytte som jeres primære base. Her får alle deltagere tildelt en patrulje, som de skal bruge weekenden sammen med. Der vil være både indendørs og udendørs aktiviteter.

Weekendens program

Go Global foregår i 2023 i Danmark i weekenden d. 6.-8. oktober.

Her mødes deltagerne på Københavns Hovedbanegård fredag kl. 16.00 og slutter samme sted søndag kl. 12.00.

Vi søger to unge spejdere i alderen 18 – 30 år, som er interesserede i det internationale spejderarbejde. Det er forventet, at man har en interesse for fremtidigt arbejde med det internationale i en af vores verdensorganisationer (WAGGGS & WOSM), men det er ikke et krav at have erfaring på forhånd.

Alle udgifter er dækket af De grønne pigespejdere.

Sådan deltager du

Hvis det lyder som noget for dig, så send en mail til Amalie Domino Hansen IC@pigespejder.dk senest den 4. september med lidt info om dig, og hvorfor netop du skal med på Go Global.