Invitation: Kursus i basis og udvidede pigespejderfærdigheder

18.04.2024

Drømmer du om et kursus, hvor du kan udvide dine friluftsfærdigheder, spejderskills og få ny inspiration direkte med hjem til gruppen? 

Så er vores nye GEIST-kursus i basis og udvidede pigespejder-færdigheder helt sikkert noget for dig! Er du 17+, så læs med videre her:

Kurset er opdelt med forskellige moduler, så der er noget for dig, der …

  • er ny leder, og som har brug for alle basisfærdighederne såsom bål, knob og kort
  • er en erfaren leder, og som har brug for ny inspiration og gode ideer til fremtidens spejdermøder
  • er ung i korpset, og som savner både unglederfølelsen og fede oplevelser sammen med andre pigespejdere

På kurset er der fuldt fokus på jer som ledere, og vi vil gøre vores for, at det bliver et kursus fyldt med fede oplevelser, aktiviteter og inspiration direkte ned i rygsækken og til at tage med hjem.

Du kan læse meget mere om kurset her, hvor du også kan tilmelde dig

Tilmeldingen åbner d. 15. maj og lukker d. 30. juli.

Er du stadig lidt i tvivl, så får du lige tre gode grunde til at tage med:

  • Du fortjener et kursus for dig, hvor du kan suge friluftsliv, patruljeliv og fede færdigheder til dig
  • Du får konkrete aktiviteter og ideer med hjem til inspiration i dit videre spejderarbejde
  • Du får et kursus, hvor der både er tid til krea i det fri, klatring, naturterapi, stjernekig, madlavning over ild, lejrbål, PigespejderExplorer og meget mere

Vi kan næsten ikke vente, til det bliver august, hvor vi skal præsentere dig for det hele!

Spejderhilsner fra
Rikke og Maja fra Team Uddannelse og Maria fra korpskontoret