Job: Studentermedhjælper med stærke administrative kompetencer

16.01.2019

Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF) søger en struktureret og serviceminded studentermedhjælper til løsning af en bred vifte af administrative opgaver.

Om os

SAF varetager bl.a. økonomien og den administrative betjening af mere end 35.000 spejdere landet over fra Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere.

SAF står over for en spændende tid, hvor der skal udvikles og optimeres på vores administration, så vi sikrer spejdere og ansatte de bedst mulige rammer for arbejdet med at udvikle spejderarbejdet i Danmark. Du kan derfor se frem til en spændende og afvekslende hverdag med mangeartede opgaver, og med kontakt til mange mennesker.

Om jobbet

Du vil være tilknyttet receptionen og referere direkte til afdelingslederen for serviceafdelingen. Eksempler på dine arbejdsopgaver, hvor du skal assistere og hjælpe:

  • Reception og modtagelse af gæster
  • Besvare telefoner
  • Håndtere e-mails fra flere mailbokse
  • Tage imod bookinger af mødelokaler
  • Holde orden i PR-materiale samt pakke PR-materiale til udsendelse (tunge og gentagende løft kan forekomme)
  • Arbejde i medlemsdatabasen
  • Opdatere lister
  • Indhentning af børneattester
  • Print og kopiering
  • Posthåndtering
  • Hjælp ifm. møder og konferencer
  • Ad hoc opgaver

Derfor lægger vi vægt på, at du:

  • Er serviceminded
  • Kan lide at tale med mennesker, både i telefon og ansigt til ansigt
  • Er struktureret i din arbejdsgang
  • Arbejder selvstændigt
  • Er en god formidler i både skrift og tale
  • Trives i et kontormiljø med høj aktivitet, hvor støj kan forekomme, da vi sidder i et storrumskontor
  • Kan jonglere med både mange små og færre store opgaver i en hektisk hverdag
  • Kan samarbejde på tværs af organisationen og alle dens niveauer.
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og er rutineret i brug af Office-pakken
  • Endelig skal du kunne begå dig på engelsk

Det er en fordel hvis du har kendskab til spejderlivet eller andet frivilligt foreningsarbejde og har erfaring fra en politisk styret organisation.

Vi tilbyder:

  • En studentermedhjælperstilling på gennemsnitlig15 timer pr. uge, fordelt på 2-3 faste ugentlige arbejdsdage
  • En moderne arbejdsplads med flekstid og fine omgivelser
  • Et godt kollegialt fællesskab
  • Et stort netværk og tætte relationer til engagerede frivillige

Ansøgningsfristen er den 6. februar 2019, kl. 12:00. Ansøgningen inkl. CV sendes som én samlet pdf-fil til job@korpskontoret.dk. Skriv venligst ”Studentermedhjælper” i emnefeltet. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 7. Tiltrædelse snarest mulig.

Du kan få mere at vide om stillingen hos afdelingsleder Gitte A. S. Olsen, på telefon 32 64 00 78 eller på mail gaso@korpskontoret.dk

Du kan læse mere om Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere på hhv. www.dds.dk og www.pigespejder.dk