Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF) København, søger en studentermedarbejder til receptionen.
Vi har travlt med at servicere vores ejere og kunder og har brug for ekstra hænder til en bred palet af opgaver. Vi søger derfor en studentermedarbejder, hvor service og struktur er nøgleord.
Vi er et lille administrativt fællesskab, som løser opgaver indenfor økonomi, it, udlejning, reception, medlemsservice og kursusadministration. Vi har brug for hjælp til almindeligt forekommende administrative opgaver og it-opgaver.
Dine opgaver
- Telefonbetjening (ikke salg) og mailbesvarelser
- Arbejde i medlemssystemet og andre administrative systemer
- Løse lettere brugersupportopgaver inden for IT
- Praktiske opgaver som f.eks. pakning af materialer til spejdergrupperne
- Ad hoc-opgaver
Dine kvalifikationer
- Du er en habil Excel-bruger og har godt kendskab til it-værktøjer generelt (Office 365 ogCMS-systemer, fx WordPress)
- Du er i gang med at læse på en videregående uddannelse og har mindst et par år tilbage af studiet. Det kan være på ITU, kommunikation eller noget helt tredje
- Godt kendskab til løsning af administrative opgaver
- Er en god formidler i skrift og tale
- Er selvstændig, struktureret og omhyggelig
- Du skal kunne håndtere, at der indimellem kan være meget travlt og kunne samarbejde på tværs af organisation og niveauer.
- Endelig skal du have gode engelskkundskaber (et krav).
Og så er du …
- Udadvendt og god til at gå i dialog
- Skarp til at overholde deadlinesSAF er en lille organisation, hvor vi hjælper hinanden, så det er vigtigt, at du er indstillet på at give en hjælpende hånd, hvor det brænder på.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende studenterstilling, hvor du både får mulighed for at udvikle dig fagligt i takt med dine studier og arbejdsopgaver og blive en integreret del af et godt arbejdsmiljø med ambitiøse kollegaer. Stillingen er på 15 timer om ugen, hvoraf nogle af timerne skal ligge en formiddag om ugen.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at henvende dig til administrativ medarbejder Hanne Lund, hll@korpskontore.dk eller telefon 3264 0063
Ansøgningsfristen er den 8. juni 2023 kl. 12:00. Ansøgningen inkl. CV sendes som én samlet pdf-fil til job@korpskontoret.dk. Skriv venligst ”studentermedarbejder administration” i emnefeltet. Vi holder ansættelsessamtaler løbende Tiltrædelse 1. august 2023.
Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF) løser administrative opgaver for De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps. Vi er 13 medarbejdere, som sidder på Korpskontoret på Holmen i smukke omgivelser. Kontoret spiller derfor en central rolle i serviceringen af mere end 35.000 spejdere landet over. Du kan læse mere om Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere på hhv. www.dds.dk og www.pigespejder.dk