Kom med på Verdensmålsakademiet

26.05.2019

Synes du, at Verdensmålene er super spændende, og vil du være med til at sikre, at flere unge inddrages i arbejdet med at nå målene inden 2030? Og har du lyst til at lære at træne andre unge i at arbejde med målene?

Hvis ja, så søg plads på det første Verdensmålsakademi – udviklet og afholdt af DUF og Verdens Bedste Nyheder –ansøgningsfrist er den 17. juni 2019

Verdensmålsakademiet er en miniuddannelse, hvor 25 unge i efteråret 2019 bliver undervist i bl.a. Verdensmålene, konstruktiv journalistik, formidling, retorik, ung-til-ung-metoder. Efterfølgende får alle deltagere lov til at prøve kræfter med at træne og motivere andre unge – i skoler, lokalområdet eller ungdomsorganisation. Med andre ord: med Verdensmålsakademiet bliver de deltagende unge: Verdensmålsambassadører.

 

For at kunne ansøge om at deltage på Verdensmålsakademiet skal du blot:

  • Være mellem 16-30 år
  • Være nysgerrig, have gåpåmod, tid og lyst til at undervise andre unge
  • Være frivillig i en forening eller aktiv på anden vis i det, du brænder for
  • Have mulighed for at deltage i begge akademigang: den 5.-6. oktober og 2.-3. november 2019
  • Have lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab med andre Verdensmålsinteresserede unge
  • Have lyst til at være en del af den efterfølgende undervisning på akademiet et år efter endt akademi-forløb – enten ved at facilitere en forandringsproces i din egen organisation eller ved at undervise som en del af Verdenstimen med cirka ti undervisningsgange

Send ansøgningen til akademiet@worldsbestnews.org

I kan læse mere om Verdensmålsakademiet her.

Ved spørgsmål er I mere end velkomne til at skrive til Ane, DUFs konsulent på Verdensmålene, på aej@duf.dk.

Vi håber, at se en masse ansøgninger fra seje Verdensmålsinteresserede medlemmer i DUFs medlemsorganisationer!