Der er mange meninger i og følelser i spil, når der tales om beslutningen om, at De grønne pigespejdere fremover skal have deres mærker siddende andre steder end på tøjet. Læs her, hvad tre forskellige pigespejdere synes.

Af Nicoline Viola Hoeg

Ellen Bjarnø Lundtofte, 18 år, Esbjerg 

Hvad tænker du om beslutningen om at fjerne mærkerne fra uniformen?

”Først syntes jeg, det var meget overvældende. Jeg sad på Nyborg Strand og tænkte, at det måtte da være løgn. Men senere var vi på en walk and talk, hvor jeg faktisk blev overbevist efter at have talt med nogle fra hovedbestyrelsen. De havde nemlig nogle rigtigt gode pointer, og nu synes jeg faktisk, det er en rigtigt god idé.”

Hvad betyder dine mærker for dig?

”Når jeg kigger på min uniform, er den jo fyldt op af mærker og alt muligt andet. Mærkerne er den jeg er og det er mit ’spejderjeg’. Jeg ser mine mærker som en mindebog på den ene side, og alt det jeg har lært og mine erfaringer på den anden side. Derfor er jeg glad for, at de ikke forsvinder – de skal bare flyttes. Og det er vigtigt for mig at tænke på.”

Hvor kunne du forestille dig at sætte dine mærker fremover?

Jeg har selv tænkt på at lave en mulepose dedikeret til mine mærker. Jeg bruger ofte muleposer, så den kunne sagtens bruges til mange ting udover spejder. Det tror jeg er en god måde at få mærkerne ud til omverdenen, så det ikke bare er os, der går og ser på dem. Det er ikke noget, jeg har tænkt på før, men jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at det kun er os, der kan se alt dét, vi kan til spejder. Min gruppe ved godt, hvad jeg kan, men det gør alle mine andre veninder jo ikke. Det er gået op for mig nu i den her proces, at man skal være stolt af det, man laver.”

Hvorfor er du pigespejder?

”Jeg er pigespejder, fordi det virkelig giver mig noget og det har lært mig utroligt meget om mig selv og andre mennesker. Jeg har lært, hvordan man fungerer i en gruppe og hvordan man får ting til at lykkes i et fællesskab. Jeg er blevet udfordret så mange gange, at jeg hviler i mig selv nu. Jeg ved godt hvem jeg er. Jeg får stadig udfordringer, og som leder kan jeg nu give alt dét videre.”

Sarah Svoger, 40 år, Vodskov

Hvad tænker du om beslutningen om at fjerne mærkerne fra uniformen?

”Jeg synes simpelthen, det er så synd. Det er synd fordi i mærkerne har pigerne en individuel mulighed for at vise, hvad de har lavet og hvor modige de har været. Det er en god icebreaker, når de små ser de på de størres mærker. Jeg har lidt svært ved at se, hvor vi skal gøre at mærkerne. Jeg er bange for, at det bare kommer til at ligge i en skuffe.”

Hvad betyder dine mærker for dig?

”Nu blev jeg jo først pigespejder for 1½ år siden, så  det var fedt at få mit første mærke selv, for så var jeg ikke så ‘nøgen’. Så havde jeg også en spejderhistorie. Jeg kan godt lide, at man kan se, hvor hver enkelt har udviklet sig.”

Hvor kunne du forestille dig at sætte dine mærker fremover?

”Jeg er bange for, at de kommer på bestikposen eller på bålkappen, og så er det noget, man har fremme tre dage om året, når man er på lejr. så kunne de lige så godt ligge i en skuffe. Men det er nok dér, jeg kommer til at sy dem på.”

Hvorfor er du pigespejder?

”Dér hvor min datter er spejder, manglede de en voksen, og så meldte jeg mig. Jeg synes nemlig at pigespejderi gør noget specielt – især for de piger, der ellers har det svært. Vi er mange voksne til få børn, så vi kan give noget kvalitet til dem. Jeg bliver glad for at se, at dem der er pigespejdere, holder sammen og leger sammen – også uden for spejdergruppen. Da min datter gik i 0. klasse, var der én af de store pigespejdere, der trøstede hende, da hun var kommet galt afsted henne i skolen. Det blev jeg simpelthen så stolt over. Den forpligtelse de store piger har over for de små, selv når de ikke er til spejder, dét gør, at jeg bliver rigtigt stolt af at være spejder.”

Line Dige Kristoffersen, 26 år, Ålbæk 

Hvad tænker du om beslutningen om at fjerne mærkerne fra uniformen?

”Jeg synes, der er mange følelser i det. Min umiddelbare tanke var, at det var mærkeligt. Men jo mere jeg læser begrundelsen for beslutningen, synes jeg, at det giver god mening. Det er noget, man skal vænne sig til, men jeg tror det bliver godt, når alle har vænnet sig til tanken. Vi snakkede om det i gruppen i går, og specielt smutterne var allerede igang med masse gode idéer til, hvor de nu kunne sætte mærkerne. De lidt større piger syntes også det var fint, for de har alligevel aldrig uniformen på. Det var de voksne, der skulle vænne sig mest til tanken. Men sådan tror jeg altid det er, når der sker noget nyt.”

Hvad betyder dine mærker for dig?

”Der er mange minder i mine mærker. For mig er det ikke præstationen, der er betydningsfuld, men de minder jeg har med mærkerne.”

Hvor kunne du forestille dig at sætte dine mærker fremover?

”Jeg har tænkt på at sætte dem på en taske. Jeg er leder, så det er begrænset hvor mange mærker, jeg tager mere. Jeg tror de skal på en mulepose, jeg kunne tage med til spejder. Jeg har alligevel altid en taske med med ting, jeg skal bruge, så de kan jo lige så godt sidde dér.”

Hvorfor er du pigespejder?

”Det er jeg fordi jeg elsker fællesskabet og at være en del af noget stort. Det er svært at sætte ord på, for det har bare altid været en del af mig at være pigespejder. Og så betyder de venskaber, jeg har fået på tværs af alder, også utroligt meget. For det var nok ikke nogen, jeg ellers ville have mødt.”