Naturen som samlingspunkt: En aften med samtale, stilhed og stjerner

I start februar afholdt De grønne pigespejderes nye ungegruppe i Aarhus et event i forbindelse med opstarten af det nyt friluftsfællesskab for kvinder i alderen 17-30 år. Med hjælp fra aftenens gæst blev kvinderne klogere på sig selv, deres rolle i fællesskaber og hvad naturen kan give dem.

En reportage af journaliststuderende: Line Borup Hansen

”Naturen. Det er fandme medicin til sjælen,” siger Louise, mens hun ser udover rundkredsen. Hun sidder på knæ på en af de hynder, der tilsammen danner en cirkel.

En ung kvinde kigger op mod Louise og nikker. Bag ved hende står et par New Balance sneakers. Strømpesokkerne afslører et hul i højre sok og endnu et lige-ved-og-næsten hul på hælen. Modsat mange sidder hun med helt strakte ben på en hynde, der er en anelse mindre end de andre. Det er en af sofapuderne, der ganske få minutter inden aftenens begyndelse i al hast blev føjet til den allerede opsatte cirkel.

De grønne pigespejdere står bag eventet. Aftenens nøgleord er stjerner, fællesskab, energi, selvindsigt og natur. Bag den tunge kirkedør på Nørre Allé indrammer flere meter lyskæder det højloftede rum i UngK’s lokale. Resultatet af en stjerneprojektor, lyskilder og spotlights leder tankerne hen på en stjernehimmel. Små, grønne stjerner breder sig på akustikpladerne i loftet, mens lyset, der ligner en galakse, koncentrerer sig om ét sted – lige i midten af cirklen. Et sted i naturen, bare skabt indenfor.

”Ligner det en sekt?”, spørger Nana. Hun kigger på en kvinde, der lige er trådt ind i det varme rum. På det plettede betongulv giver stearinlys i alle størrelser lys til rummet. Fyrfadslys, bloklys og høje stagelys placeret på et stykke stof i midten af cirklen. ”Nej da, det ser mega hyggeligt ud,” svarer hun, og Nana ånder lettet op og griner.

Tanker om fællesskab

Louises blik bevæger sig rundt i cirklen. Nogle kigger på hende. Andre har blikket rettet mod lyshavet. ”En følelse af at være værdifuld. Dét får du i et fællesskab. Det kan du ikke få alene på værelset,” siger Louise Schønnemann, ungecoach og astrolog.

Maya sidder i skrædderstilling. Uldsokkerne med snoningsmønster rammer kort hinanden. Hun læner sig en my tilbage, nok til at ryggen knækker let. ”Når jeg er i et fællesskab, så tænker jeg: ’Hvorfor gør vi ikke det her hver dag?’ Jeg går hjem og har det for fedt bagefter,” fortæller hun. En hjertelig latter breder sig i cirklen. ”Men jeg synes, at det er svært at navigere i,” siger Maya.

Pilotprojekt

”Vi er i gang med at skabe et fællesskab i og omkring naturen, hvor vi sammen kan give naturen en anden klang. Et friluftsfællesskab for kvinder i vores alder,” fortæller Nana-Maya Kryger Rasmussen.

”I den bedste alder,” tilføjer Ida Langæble.

Projektet er stadig i opstartsfasen. Som studentermedhjælpere ved De grønne pigespejdere er de ansat til lave en spejdergruppe i Aarhus C. Tidligere har de afholdt et bålarrangement og flere af kvinderne i aften deltog også i bålhyggen.

”Det er en spejdergruppe, men vi vil gerne vinkle det på en ny måde, så det ikke kun er klassisk spejder, men mere et friluftsfællesskab,” forklarer Nana.

Aftenen er til for at skabe oplysning om fællesskabet, vække en nysgerrighed og få kvinderne til at melde sig til, hvis de har lyst til at høre mere og på sigt være en del af gruppen og føre den videre. Når gruppen er dannet, betaler medlemmerne kontingent, og så er det slut med åbne events som dette.

En rolig stund

To kvinder står overfor hinanden, mens de kigger hinanden i øjnene. Mindre end en meter adskiller dem. Et smil breder sig hos den ene. ”Prøv lige at lægge mærke til ørene.” Louises ord er de eneste i rummet. Kvinden med løst hår skubber en tot hår om bag øret. Hendes makker lægger hovedet let på skrå. Louise beder dem om at sige tak uden ord, men med øjnene. ”Det er der sjælene mødes – igennem øjnene,” siger hun.

I cirklen sidder alle med lukkede øjne. ”Et øjeblik, et frirum,” siger Louise. Stilheden er total med undtagelse af en bil, der sætter farten op ude på vejen.

”Jeg kører i et enormt højt tempo lige nu. At blive taget ud af det for en stund og komme helt ned i gear var fedt. Trygheden blev skabet enormt hurtigt i rummet. Det var rart at mærke sig selv og menneskerne omkring en,” siger Trine.

Ud i naturen

”Wow, jeg har bare lyst til at gå ud og tilbringe en masse tid i naturen allerede fra i morgen af,” siger en kvinde til sidemakkerne. De stemmer begge i med et rungende ’ja’.

En efter en deler kvinderne, hvordan de bruger naturen. Nogle kobler af alene. Andre har en følelse af at connecte bedre med folk i uforstyrret natur. Flere søger derhen, hvis de oplever pres. ”Jeg er helt vild med at løbe, men jeg synes, det er kedeligt at løbe her i Aarhus, fordi der bare er lyskryds overalt. Jeg gad godt løbe mere i ægte natur,” siger en af kvinderne.

På samme hynde sidder hendes veninde. De deler en tallerken snacks gennem aftenen. ”Mit hoved er meget kaotisk. Der er altid mange tanker. Efter en lang skoledag går jeg en tur for at cleare hovedet,” siger hun. Louise spørger, om det virker. ”Ja, det synes jeg.” Hun holder en kort pause. ”Lige indtil man kommer ind igen.”

Et fællesskab bygget på drømme

”Jeg havde nok bare siddet og læst i en bog, hvis jeg ikke havde taget til det her,” siger Kamilla, mens hun kigger på Liv. ”Ja, og jeg tror bare, at jeg havde bare siddet og set på Reels,” svarer Liv. Med sig tager de en bevidsthed om, at tryghed kommer hurtigt, når man giver noget af sig selv. De er blevet mindet om, hvad fællesskaber kan.

Papkrusene er ved at være tomme. Vindruestilke ligger ensomme tilbage uden druer på, papir fra Guldkarameller er krøllet sammen, og krummer afslører spor af de spiste småkager.

”Aftenen er et eksempel på, hvad et fællesskab i gruppen kan indeholde – ligesom bålaftenen også var. Vi ønsker, at alle kan byde ind med det, de synes naturen er fed til,” siger Ida.