Pigespejdernes æresmedlem Ruth Øhlenschlæger er gået bort

I samarbejde med Ruths datter Jette er der blevet skrevet et mindeord om Ruth Øhlenschlæger, der var spejderchef for KFUK-spejderne fra 1970 til 1977. 

En af de grønne pigespejderes helt store stemmer, Ruth Øhlenschlæger, sov stille ind i sit hjem i Odense den 9. februar 2024. Hun blev 98 år. Hun efterlader sig datteren Jette, fire børnebørn og fem oldebørn.

Ruth blev født i Taulov i 1925 i et glad og kærligt hjem. Ruth startede sit spejderliv i Børkop. Her startede KFUK-spejderne op i 1939, og senere blev hun en del af De grønne pigespejdere, og det fik stor betydning for resten af hendes liv.

Ruth blev lærer fra Haslev Seminarium. Her læste hun samtidig med, at hun brugte en stor del af fritiden på sit spejderarbejde. Hendes første job var på Haderslev Privatskole og her blev hun tropsfører for byens KFUK-spejdere.

Spejderarbejdet opslugte hende helt og i byen havde KFUK’erne et godt og sjovt samarbejde med KFUM’erne, hvilket skabte kolorit på hverdagen. I 1948 blev hun ansat som korpskonsulent  og måtte flytte til København.

Året efter i 1949 blev hun gift med sin Gunnar, som hun fulgtes med i tykt og tyndt indtil hans død i 2010. I 1958 flyttede de sammen til Spedsbjerg skole med deres lille datter Janne. Her virkede Gunnar som skoleleder, mens Ruth arbejdede som lærer, når hun da ikke var spejder.

Fra 1970  og frem til 1977 var hun spejderchef for KFUK-spejderne, hun hun mindst en gang om ugen, havde arbejdsdag på Korpskontoret i København. Imens sørgede Gunnar for at tage sig af døtrene Janne og Jette i hjemmet på Fyn.

Det var dog ikke noget, der påvirkede døtrene, og ofte kunne Ruth kombinere de to liv, når hun tog familien med til diverse spejderlejre. Ruth var altid glad, når hun tog til korpskontoret i København og lige så glad, når hun igen kom hjem.

Ruth var en arbejdsom kvinde både i sin lærergerning, men bestemt også i det arbejde, hun lagde hos de grønne pigespejdere, hvor hun var æresmedlem. Hendes datter Jette fortæller, spejder-fællesskabet var hendes “et og alt” og hun fortalte gerne vidt og bredt om det betydningsfulde i at være spejder.

Spejderarbejdet gav hende mange interessante oplevelser med både dronning Ingrid og prinsesse Benedikte, der også havde stor interesse i spejderarbejdet hos pigespejderne, og mange år efter modtog hun julekort fra prinsesse Benedikte.

Ruth fortalte glædeligt om de dage og aftener på Amalienborg, hvor hun sammen med dronning Ingrid planlagde forskellige arrangementer til glæde for danske spejderpiger. Efter spejderarbejdet lagde Ruth og Gunnar en stort arbejde i Sct. Georgs Gilderne i Odense, hvor de fik mange venner, de var så glade for.

Ruth boede efter lærergerningen i mange år i en dejlig lejlighed på Klosterbakken i Odense, og selv efter hendes mands død blev hun boede i yderligere 14 år, indtil hun de sidste måneder blev nødt til at overgive sig til pleje og omsorg på et plejehjem i Odense.

Efter eget ønske bliver det en stille, privat bisættelse i Næsby Kirke.