Praktikant til partnerskaber og organisationsudvikling

09.03.2020

De grønne pigespejdere søger en praktikant, som skal hjælpe os med at blive endnu flere modige piger og kvinder. Fordi piger der tør, bliver til kvinder, der tør.

Strategien er klar: Vi skal samarbejde endnu mere med virksomheder og andre organisationer, der deler vores dagsorden: flere kvinder i ledelse og en bæredygtig omstilling.

Vi styrker piger i deres tro på, at de kan, hvad de vil, og inspirerer dem til at sætte vilde mål.

Du vil

Som praktikant skal du have lyst til at styrke dine kompetencer indenfor områderne:

  • Strategiske partnerskaber
  • Organisationsudvikling
  • Tværsektorielt samarbejde
  • Advocacy; sætte en dagsorden, forfølge den og se resultater

Vi forventer

  • Vi sætter verden i bevægelse. Det kræver tydelighed, samarbejde og mod til at gå nye veje. Vi regner med, du har personlige egenskaber som matcher.
  • Vi forventer, du er godt i gang med dit studie.
  • Du skal have et forretningsorienteret mindset.
  • Og du må meget gerne have et godt kendskab til frivillige organisationer.
  • Du kommer til at færdes i alle led i organisationen: fra strategisk niveau på Korpskontoret og på gruppeniveau. Her vil du møde engagerede medarbejdere og frivillige, som du skal arbejde sammen med om at omsætte vores strategiske målsætning om samarbejde med omverdenen.

Vi tilbyder dig

  • Stort spillerum inden for den strategiske ramme
  • Et værdibåret fællesskab med udgangspunkt i natur og friluftsliv
  • Et meningsfuld praktikforløb med mærkesager, der kalder på nytænkning
  • Stærke værdier

De grønne pigespejdere er Danmarks stærkeste fællesskab for piger. Vi har en række grundlæggende værdier, som bærer vores virke.

Vi vil gerne have dig med om bord, som tror på at vi skaber de om mennesker og organisation udvikler os gennem stærke fællesskaber og at vi udvikler os i samspil med andre. Fejl er vigtig kilde til læring. Vi har forventninger til hinanden.

Hos De grønne pigespejdere skaber vi rammer, der giver piger lyst til og mulighed for at udfolde sig frit og opbygge gode relationer. Det giver frirum til, at de kan styrke deres selvværd, udvikle deres identitet og opnå selvstændighed.

Det praktiske

Vi ser gerne, din praktik starter hurtigst muligt efter sommerferien, evt. tidligere.

Du får fast plads på Korpskontoret. Du refererer til Generalsekretæren og skal samarbejde med frivillige teams og korpsets faste konsulenter.

Vi bor Arsenalvej 10, 1436 København K

Vil du vide mere?

Kontakt Generalsekretær Helle Stærmose, tlf.: 4222 4993.

Søg stillingen

Send dit CV og en motiveret ansøgning til job@pigespejder.dk. Skriv “Praktikant” i emnefeltet.