Sara har et lommepengejob i Tingbjerg gruppe: ”Jeg vidste ikke, små børn kunne se op til mig”

I Tingbjerg gruppe har de ansat 17-årige Sara i et lommepengejob, hvor hun hjælper gruppelederne til de ugentlige møder. Det er et job, der har gjort en stor forskel – både for gruppen, pigespejderne og for Sara selv.

I den nordvestlige udkant af Københavns kommune ligger boligområdet Tingbjerg. Her bor 17-årige Sara, der går på gymnasiet. I sin fritid passer hun sit lommepengejob i Tingbjerg gruppe.

Lommepengejobs er sat i verden for, at unge mennesker i udsatte boligområder får en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet. Tingbjerg er omfattet af en boligsocial helhedsplan, og en af målsætningerne for planen er, at flere skal tilknyttes arbejdsmarkedet og er en del af fællesskabet.

Her er lommepengejobs et væsentligt greb, fordi det giver unge i området en tryg indkørsel til arbejdsmarkedet, hvor de får ansvar, lærer og løser opgaver.

Lederens hjælpende hænder

Det er efterhånden et år siden, Sara havde sin første vagt hos pigespejderne i Tingbjerg. Når hun er der, hjælper hun på de ugentlige spejdermøder. Nogle gange faciliterer hun en leg eller understøtter de yngste, når de er på posteløb. Med andre ord er hun en vigtig ekstra, hjælpende hånd i gruppens spejderarbejde.

I gruppen er de lige begyndt på et nyt mærke. Det handler om planeter, astronomi, rummet. Spejderne skal lære om solsystemet og lave lege omkring emnet, så her hjælper Sara lederen med de praktiske ting.

– Jeg kan rigtig godt lide at være der. Jeg kan især godt lide ideen om, at man efter skole kan hænge ud med nogle på sin egen alder og lave noget sammen. Det er mit første job, og jeg synes det er fedt, at jeg får lov til at prøve noget helt andet, end mange andre på min alder har som arbejde i fritiden, siger Sara.

En rollemodel for pigespejderne

Og meget tyder på, Sara ikke er den eneste, der synes, det er fedt.

For pigespejderne i Tingbjerg er Sara blevet en vaskeægte rollemodel, som de ser op til og lytter til, når de ugentlige aktiviteter skal rulles ud – og når gruppelederens ord måske ikke helt trænger igennem.

– Det overraskede mig lidt, at børnene så godt kunne lide mig. Jeg har ikke nogle små søskende eller små fætre og kusiner, så jeg havde ingen ide om, at små børn kunne se op til mig på den måde, siger Sara.

– Nu har jeg næsten været der et år, og jeg ved ikke, om det bare er min alder, eller om det er jobbet, men jeg kan tage mere ansvar nu. Det kan jeg mærke, når jeg f.eks. får at vide, at vi skal i gang med at lave et nyt mærke i gruppen, og jeg skal komme på en masse ideer til aktiviteter. Det kan jeg godt i dag, men jeg tror ikke, jeg kunne finde på så mange ting, hvis jeg var blevet bedt om det for at år siden.

Gode minder i rygsækken

På grund af regler for lommepengejobs kan man maksimalt have tjansen i et år. Det betyder også, at Saras kontrakt snart udløber.

– Det føles ret underligt, at jeg skal stoppe. Nu har jeg jo været her i et år, og jeg har ikke rigtigt nogen tanker om, hvad jeg har lyst til at lave bagefter.

Så selv om det er med en smule vemod, at lommepengejobbet så småt er lakket mod enden, stopper Sara med rygsækken fyldt med gode oplevelser og minder, hvor særligt en dag med pigespejderne har lagret sig i hukommelsen.

– Vi var samlet i gruppen i påske, og jeg var næsten lige begyndt derude. Vi skulle skrive påskebreve og lave havregrynskugler. Vejret var godt, jeg var i godt humør. Børnene havde det sjovt, jeg havde det sjovt. Det var bare en virkelig god oplevelse, siger Sara.