Støt pigespejderarbejdet: Gaver sikrer korpsets momskompensation

30.08.2023

De grønne pigespejdere skal hvert år modtage minimum 100 gaver à 200 kroner eller mere for at kunne søge om momskompensation.

Som frivillig forening er vi afhængige af hvert år at modtage 100 pengegaver á minimum 200 kr. per donation. Det er vi, fordi det muliggør, at vi kan søge om momskompensation.

Hvert år betyder det, at korpset har næsten en kvart mio. kroner mere til at lave udfordrende aktiviteter til pigespejdere landet over.

Støt op om udfordrende aktiviteter for piger

Pengegaver kan trækkes fra i skat. Det sker automatisk, hvis du har oplyst dit cpr.-nummer/cvr-nummer. Du kan give en gave til pigespejderne på flere måder fx ved sende penge via MobilePay til 47116.

Skriv ”Gave, De grønne pigespejdere” i kommentarfeltet. Du kan også sende din gave via korpsets indsamling på platformen BetterNow på dette link.

Læs mere on gavegivning her.

Donationer til grupper kan tælle med som gaver

Vidste du, at I med en indsamling til jeres gruppe samtidig kan være med til at sikre korpsets momskompensation? Det kan I fx gøre ved at oprette en indsamling til jeres gruppe på BetterNow.

Donationer til din gruppe vil tælle med hos De grønne pigespejdere, så længe hver gave er på mindst 200 kr. Når indsamlingen er slut ved årets udgang, rekvirerer gruppen de indsamlede penge ved at skrive til bogholderi@pigespejder.dk . Start gruppens indsamling her.

Hvis gruppen har modtaget gaver på anden vis, så oplys dette til korpset via indberetningsskemaet, som du finder i dokumentbanken på hjemmesiden. Vær opmærksom på, at gruppen skal kunne redegøre for, hvad penge skal bruges på. Det skal stemme med indsamlingens formål.