Job: Studentermedhjælper til kommunikation og SoMe

04.10.2022

Har du rubrikrim på rygraden, og vil du gerne udfordre din evne til at kommunikere klart og kreativt til vores interne og eksterne modtagere? De grønne pigespejdere søger studentermedhjælper til engagerende kommunikation og SoMe.

Danmarks stærkeste pigefællesskab søger en studentermedhjælper, der har lyst til at kommunikere De grønne pigespejderes budskab om, at alle roller er pigeroller. Du skal have mod på at sætte billeder, ord og video på begreber som mod, fællesskab og friluftsliv på forskellige platforme. Men du skal også tage del i driftsopgaver og hjælpe, hvor der er brug for en ekstra hånd på kontoret.

De grønne pigespejderes korpskontor er en uformel arbejdsplads med flekstid og grønne omgivelser på Holmen i København. Vi vægter det kollegiale samarbejde og fællesskab højt. Du får rig mulighed for at sætte dit præg på opgaverne og udvikle dig fagligt.

Som studentermedhjælper skal du blandt andet arbejde med følgende opgaver:

  • Holde hjemmeside opdateret med nyheder, events og frivillige tjanser
  • Producere indhold til Facebook, Instagram og nyhedsbrev – herunder producere og redigere videoer
  • Læse korrektur på diverse udgivelser
  • Bidrage til at udvikle skabeloner til invitationer og andet materiale (kendskab til Adobe-pakken og Canva er en fordel)
  • Idéudvikle på kommunikationsplaner til events og sparre med kommunikationskonsulenten til pigespejdernes strategiske kommunikation

Derfor lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og kan koordinere og tage ansvar
  • Kommunikerer i et korrekt og letforståeligt sprog
  • Har et godt humør og er løsningsorienteret
  • Er stud. comm., læser journalistik, mediefag eller er i gang med en lignende uddannelse på minimum andet år.

Ansøgning- og ansættelsesforhold

Sted: Spejdercenter Holmen, Arsenalvej 10, Holmen, 1436 København K. Du refererer formelt til Generalsekretæren, mens kommunikationskonsulenten vil være din daglige sparringspartner på opgaver. Stillingen er på gennemsnitligt 10 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist: Onsdag 26. oktober klokken 12.00. Ansøgningen inklusiv CV sendes som én samlet pdf-fil til job@pigespejder.dk. Skriv venligst ”Studentermedhjælper til kommunikation” i emnefeltet. Vi holder samtaler den 28. oktober. Tiltrædelse snarest herefter.

Du kan få mere at vide om stillingen hos kommunikationskonsulent Emilie Urenfeldt Fog på telefon 41299515 eller på mail euf@pigespejder.dk.

Læs mere om De grønne pigespejdere og vores mission her.