Studiejob: Vær med til at starte nye spejdergrupper for piger

29.09.2021

Danmarks stærkeste pigefællesskab, De grønne pigespejdere, søger en studentermedhjælper, som skal have ansvar for at opstarte nye grupper og støtte de nye grupper i den første tid til de er formelt etablerede. Som student til opstart af spejdergrupper vil du komme til at arbejde tæt sammen med en engageret frivillig styregruppe og en professionel udviklingskonsulent. Du vil får indsigt i hvordan en lokal forening/gruppe etableres og bliver bæredygtig.

Det er populært at være spejder for tiden. Desværre er det ikke muligt for alle de børn, der gerne vil at finde en spejdergruppe tæt på, hvor de bor. Det vil De grønne pigespejdere sammen med en række andre spejderkorps nu gøre noget ved med projektet ’Børnene tilbage i fællesskabet’, og derfor har vi brug for nye kolleger.

Din primære opgave vil bestå i at opstarte grupper sammen med en eller flere konsulentkolleger, koordinere PR der tiltrækker nye medlemmer og engagerer frivillige ledere til gruppen. Du vil også være med til løbende at udvikle gode metoder til at starte nye spejdergrupper og bidrage til erfaringsudveksling om emnet på tværs af spejderkorps.
Endelig bliver det din rolle sammen med konsulenten at sikre, at de nye grupper bliver klædt på til at kunne kører selvstændigt videre ved projektets afslutning.

Stillingen knytter sig til det landssækkende projekt ’Børnene tilbage i fællesskabet’, der har som formål at starte nye spejdergrupper op i udsatte boligområder.

Din profil

Du har måske en baggrund som pigespejder, men det er ikke en betingelse eller nødvendigt. Måske du er i gang med en uddannelse inden for pædagogik, HR, kommunikation eller organisationsudvikling – så vil dette job kunne bidrage til din uddannelse. Det vigtigste er, at du kan navigere blandt mange forskellige persontyper og at du har gåpåmod.

Dine opgaver vil være:

  • Alle praktiske forberedelser ifm. med en ny spejdergruppe skal etableres
  • PR for at tiltrække nye medlemmer til gruppen
  • Engagere frivillige ledere til gruppen
  • Hjælpe med at få uddannet de nye frivillige, så de kan påtages sig opgave som frivillige ledere i gruppen
  • Bistå i at gennemføre møder med og for gruppen
  • Deltage i netværk med andre projektkonsulenter for at dele erfaringer samt planlægge programmer m.m.
  • Planlægning og gennemføre workshops omkring nystart for andre pigespejderledere
  • Kommunikation ud af projektet – det kunne være at udarbejde tekster til artikler, fotografere, opdatere de sociale medier eller skrive nyhedsmail.
  • Administration – eksempelvis mødeplanlægning eller indhentning af medlemsdata på nye medlemmer
  • Herunder diverse administrationsopgaver i forbindelse med projektet.

Vi lægger vægt på, at du er:

  • kreativ og idérig, og kan finde flere løsninger på én udfordring
  • god til at have overblik over aftaler, følger op med frivillige og partnere
  • i stand til at planlægge dit arbejde selv og nå de opstillede mål
  • god til at kommunikere eksternt om projektet og med frivillige
  • interesseret i målgruppen og gerne har kendskab til den i forvejen
  • en person, der kan arbejde selvstændigt, men som også har mod til at spørge om hjælp, når det er nødvendigt

Du vil kunne arbejde fra De grønne pigespejderes korpskontor på Spejdercenter Holmen, men der vil også være god mulighed for at arbejde hjemmefra og på farten. Du får en arbejdsplads med stor fleksibilitet og kan meget af tiden selv planlægge din arbejdstid. Der vil forekomme aktiviteter, som kan ligge i aftentimerne og nogle gange weekender.

Praktisk

Der er tale om en projektansættelse på 7,5 timer om ugen med start hurtigst muligt. Ansættelsesperioden løber frem til og med juli måned 2022.

I din ansættelse vil du referere til vores generalsekretær, Helle Hende Stærmose, men i det daglige vil du være i tæt dialog med vores udviklingskonsulenter på vores korpskontor, som har erfaring med nystart af spejdergrupper.

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2021. Ansøgningen inkl. CV sendes som én samlet pdf-fil til job@pigespejder.dk. Skriv venligst ” Studentermedhjælp” i emnefeltet. Send din ansøgning hurtigt, vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte generalsekretær Helle Hende Stærmose på tlf. 42 22 49 93 eller hovedbestyrelsesmedlem Barbara Taubert på tlf. 20 23 06 07.

Læs mere om De grønne pigespejdere på www.pigespejder.dk