Studiejob: Vil du være med til at udvikle et engagerende ungefællesskab hos De grønne pigespejdere?

21.06.2023
Foto: Jacob Fredegaard Hansen

Danmarks stærkeste pigefællesskab, De grønne pigespejdere, søger lige nu en ny studentermedhjælper, som skal være med til at skabe et engagerende ungefællesskab. Vi skal definere konkrete aldersgrupper, afsøge engagementsformer og afprøve nye veje til skabelsen af et ungt fællesskab i et tæt samspil med korpsets unge. Bliv en del af et team, der går nye veje for at give endnu flere børn og unge adgang til pigefællesskabet.


Du bliver en del af vores Nystarts-team, som udvikler stærke pigespejderfællesskaber gennem opstart af nye bæredygtige grupper i København og Aarhus. Det nye ungefællesskab er et led i denne indsats. Nystarts-teamet består af fire studentermedhjælpere og en organisationskonsulent med den overordnet projektledelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med organisationskonsulenten i skabelsen af ungefællesskabet.

Du skal være med til at:

  • Afsøge, udvikle og forme et engagerende ungefællesskab i tæt samarbejde med unge pigespejdere, hvor aldersgruppe, format og engagementsformer defineres i samspil
  • Understøtte og projektkoordinere skabelsen af et ungefællesskab
  • Rekruttere, engagere og understøtte et ungt frivilligt fællesskab
  • Planlægge og udføre diverse møder, events, workshops mm.
  • Klare diverse administrative opgaver i forbindelse med indsatsen, fx kontakt til pigespejdere, booking af steder, mailbehandling mm.
  • Kommunikere om indsatsen internt og eksternt til fx nyhedsbrev, sociale medier, lokale aviser og medier.

Du kender til unge – og lidt til
Vi leder efter dig, som brænder for at udvikle og forme et ungt pigespejderfællesskab i tæt samarbejde med engagerede frivillige. Du skal være nysgerrig på det unge engagement i korpset og have blik for at omsætte det til konkrete muligheder og tilbud. Det er vigtigt, at du har erfaring med det naturprægede foreningsliv og kan nikke genkendende til flere af nedenstående punkter:

  • Brænder for at udvikle et fællesskab med fokus på engagement
  • Nysgerrig på unges engagement og skabelsen af et fællesskab for/af/med dem
  • I stand til at omsætte drømme til en konkret retning med relevante tiltag og arrangementer
  • God til at bevare overblikket, overholde og følge op på aftaler med frivillige, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • I stand til at planlægge dit arbejde selv og nå de opstillede mål.
  • Vant til at samarbejde på tværs og ikke er bange for at bede om hjælp.

Det praktiske:
Stillingen er en projektansættelse på 12-15 timer om ugen med start 15. august eller snarest derefter. Ansættelsesperioden løber frem til 31. oktober 2024. Din primære arbejdsplads er på Korpskontoret i København (Arsenalvej 10, 1436 København K)

I din ansættelse vil du referere til De grønne pigespejderes generalsekretær Helle Hende Stærmose.

Ansøgningsfrist:
Søndag den 16. juli 2023. Ansøgning og CV sendes som én samlet pdf-fil til job@pigespejder.dk. Skriv ”studentermedhjælper ungefællesskab” i emnefeltet.

Vi afholder samtaler i uge 30 torsdag d. 27. juli

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Generalsekretær Helle Hende Stærmose på hst@pigespejder.dk eller tlf. 4222 4933

Læs mere om De grønne pigespejdere på www.pigespejder.dk

Stort tak til Vanløse gruppe for donationen.