På en konference arrangeret af Center for Ungdomsforskning, CeFU, blev de unges fællesskaber sat under lup. Unge hopper generelt ud og ind af fællesskaber i højere grad end tidligere. Det langvarige engagement i et fritidsfællesskab er udfordret. Til gengæld er værdien ubeskrivelig for de, der bliver hængende i for eksempel spejderfællesskabet.

Forskere, praktikere, foreningsfolk og undervisere var mødt op til Center for Ungdomsforskningskonference om unges fællesskaber. Alle med en interesse i at forstå, hvordan unge er i fællesskaber og hvad det betyder for dem.

Der var oplæg om fællesskaber i de overgange mellem skole, uddannelse, familie og arbejde, som unge oplever. Om hvordan aktive kreative og sportslige fællesskaber får unge på kanten af samfundet til at opleve mening. Og om iscenesatte fællesskaber, der nedbryder fordomme og had i begge ender af de ekstremistiske fløje.

Fælles for de mange oplæg var, at unge i dag føler, at de skal gøre sig fortjent til fællesskabet. Det er noget man individuelt skaber, er ansvarlig for og kan vurderes på baggrund af. En opfattelse der kan overraske, når man er en del af et spejderfællesskab, hvor vi er gensidigt afhængige af hinanden til at opretholde fællesskabet og ingen står med det alene.

Men det er altså ikke den gængse opfattelse af fællesskab for mange unge.

Fritid er fællesskab

Maria Bruselius-Jensen, forsker hos CeFU, præsenterede i sin undersøgelse, at mange unge forbinder deres fritidsfællesskab med ”et rigtigt” fællesskab. De yngste fokuserer på, hvad de laver i fællesskabet – de aktiviteter, de er sammen om. De lidt ældre unge er ikke så fokuserede på, hvad de laver sammen, her handler det mere om sagen og det at være sammen om den.

En stor del unge forlader fritidsfællesskaber såsom spejder i overgangene i deres liv – for eksempel mellem skole, uddannelse, flytning og arbejde. De føler sig ikke forpligtede til at vedligeholde det fællesskab, de har været en del af i deres fritid. Det er fordi de føler, at fællesskabet hører til i en bestemt periode. Det har altid været en udfordring og er det i endnu højere grad i dag, hvor unges virkelighed er omskiftelig og flydende.

Gør sagen tydelig

Maria Bruselius-Jensen kunne dog fortælle, at for de unge, der fortsat vælger deres fritidsfællesskab til og for eksempel bliver ved med at være spejdere, selv om de fx. er på efterskole, kommer fællesskabet til at betyde enormt meget.

Det fritidsfællesskab, som de unge aktivt vælger til over længere tid, bliver til et centralt holdepunkt i de unges liv. Det er også i høj grad identitetsskabende.

Noget af det, der for alvor engagerer de unge i et fællesskab er, at de tydeligt kan se og bakker op om sagen. Det kunne understrege vigtigheden af at gøre De grønne pigespejderes mission og vision tydelig for alle pigespejdere. Udbred fortællingen om, at piger skal, turde mere, og at De grønne pigespejdere er dem, der er allerbedst til at få det til at ske.

Anne Mette W. Nielsen fra CeFU fortalte, at de unge i hendes undersøgelse selv satte ord på, at de trives bedst de steder, hvor de bare kan være sig selv. De fællesskaber, hvor de ikke konstant skal reflektere over deres plads, er dem, der betyder alverden for dem.

Der er mange flere piger, der har brug for at være pigespejdere.