Vær med til at formidle spejdermetoden til børnehaveklasseledere på kurset ”Naturformidling i børnehøjde”.
Kurset “Naturformidling i børnehøjde” er en del af Den lille spejderuge. På kurset kan børnehaveklasseledere deltage gratis og blive klædt på til at være ”spejderledere” for en uge i Den lille spejderuge.
Kurset har kørt fire gange og er en stor succes hos målgruppen. Det siger tidligere deltagere om kurset:
- ”Virkelig inspirerende kursus, hvor jeg har erhvervet masser af ny viden. Jeg ser frem til at tage det hele i brug med mine elever.”
- ”Et rigtig godt kursus! Nu føler jeg mig klædt på til Den lille spejderuge. Spændende at blive sat til at reflektere over egen praksis og udeundervisning.”
- ”Spændende at blive introduceret til spejdermetoden. Det er meget lig den pædagogiske praksismetode, som bruges dagligt i børnehaveklassen.”
Hvad kræver det at være med til at afholde kursus?
- At du har lyst til at inspirere børnehaveklasseledere til at lave spejderarbejde i skolen
- At du læser drejebogen
- Deltagelse på tre (online) aftenmøder, hvor vi tilpasser programmet og detailplanlægger kurset
- At du kan deltage på et eller to kurser. Kurserne foregår en hverdag i marts 2024 kl. 9.00-15.00. Du har indflydelse på, hvilke datoer kurset bliver lagt. Der bliver afholdt kurser på Spejderbakken i Vejle og Spejdercenter Holmen i København
Om kurset
- Kurset foregår udendørs
- Før frokost er der fokus på spejdermetoden og undervisning/formidling i uderummet
- Efter frokost er der fokus på at afprøve og reflektere over aktiviteterne i Den lille spejderuge
Praktisk
- I får betalt udgifter til transport i forbindelse med kurset
- Vi skal være tre instruktører/undervisere på hvert kursus
Vil du være med eller er du nysgerrig og vil vide mere, så kontakt organisationskonsulent Hilde Nybo Breum på hnb@pigespejder.dk eller tlf. 60924915 eller til Smil på smil113@gmail.com
Ansøgningsfrist er den 3. september.
Læs mere om Den lille spejderuge her.