Invitér familierne til spejder på Naturens Dag

70 % af alle nye spejdere melder sig til i ugerne omkring skolestart. Derfor er Naturens Dag den første søndag i september en oplagt mulighed for at invitere nysgerrige spejdere og deres familier ned i spejderhuset.

Som en ekstra service skal du ikke en gang tænke på, hvad I skal lave. Et hold erfarne ledere har sammen udviklet og udvalgt et to-timers program, der er målrettet familier.

Aktivitetsbeskrivelser og værktøjer til at reklamere for jeres arrangement finder du her på siden.

Se aktivitetsbeskrivelser (åbner pdf)

Overskuelig beskrivelse af alle aktiviteter, der skal gøre jeres arrangement på Naturens Dag til et hit hos børnefamilier.

pdf Program og aktivitetsbeskrivelser_Naturens Dag VIS PDF
pdf Postbeskrivelser_bilag_Naturens Dag VIS PDF
pdf Bingoplade_bilag_Naturens Dag VIS PDF

Værktøjer til at gøre reklame

Der er meget, du selv kan gøre for at sikre, at de lokale familier opdager, at din gruppe holder et åbent-hus arrangement på Naturens Dag søndag 13. september.

Brug de sociale medier

Opret en begivenhed på Facebook med jeres arrangement. Det er godt, hvis det er gruppens Facebookside, der står som afsender på arrangementet. Når begivenheden er oprettet, så del den i alle de Facebookgrupper, der findes for folk, der bor i lokalområdet. De hedder typisk noget i retningen af: “Alle os der bor i XXXXXX”.

Del også begivenheden på alle ledernes private sider.

Billeder til brug på sociale medier

Download her coverbillede til brug på Facebook – både til begivenheden og på gruppens side i ugerne op til arrangementet.

jpg Cover til Facebook_Naturens Dag Download

Plakat, pressemeddelelse mv.

Det er en god idé at fortælle de lokale medier om jeres arrangement. Det er som regel en god lokalhistorie, når en spejdergruppe inviterer hele lokalsamfundet indenfor.

naturensdag.dk kan du også finde en plakat klar til print, som du kan hænge op på skolen, biblioteket, svømmehallen, børnehaven, supermarkedet og hvor børnefamilier i dit område ellers kommer.

Hent skabelon til pressemeddelelse (henter wordfil)

pdf Pressemeddelelse naturens dag VIS PDF
pdf Forældreintra tekstforslag åbent hus naturens dag VIS PDF
pdf Skema til forældrekontaktinfo Naturens dag VIS PDF
pdf Mail til forældre efter åbent hus naturens dag VIS PDF
pdf Pressemeddelelse efter åbent hus naturens dag VIS PDF

Send pressemeddelelsen til lokalaviserne – også de lidt større. Husk også de lokale TV- og radiostationer. Hvis du tidligere har været i kontakt med en bestemt journalist, så send pressemeddelelsen direkte til hende/ham.

Kom på Danmarkskortet

En sidste måde, du kan gøre opmærksom på gruppens arrangement er på den nationale platform, som Danmarks Naturfredningsforening gør meget reklame for op til Naturens Dag.

Meld jeres arrangement ind på hjemmesiden naturensdag.dk og kom på det nationale Danmarkskort for Naturens Dag.

Bliv vist på denlillespejderuge.dk

På kampagnehjemmesiden for Den lille spejderuge er der et Danmarkskort, hvor alle de pigespejdergrupper, der holder åbent hus på Naturens Dag også bliver vist og får særlig opmærksomhed.

Skriv information om jeres arrangement i denne google form og så kommer din gruppe på kortet.