Indstillingen til Årets leder 2023 er åben – hvem skal løbe med prisen?
Med prisen Årets Leder vil De grønne pigespejdere anerkende en lokal leder, der bidrager særligt til at gøre korpset til en stærk bevægelse.
Vi ved, at der blandt ledere hos De grønne pigespejdere lokalt er rigtig mange ildsjæle, som gør en forskel i det daglige spejderarbejde i grupperne – og de skal selvfølgelig anerkendes.
For 11. gang uddeler vi derfor vores lederpris, Årets leder, på Nyborg Strand Kursus i november 2023.
En engageret leder kan gøre en markant positiv forskel for livet i spejdergruppen, og den oplevelse den enkelte pigespejder får. Den indsats skal hyldes, og de gode historier fra grupperne skal frem i lyset, så vi alle kan blive inspirerede.
Kender du Årets leder? Så læs med her, hvordan du indstiller.