Afsløring: Jubilæumsfesten bliver i…..

04.09.2018

…Aarhus. Den 4. maj 2019 stimler alle grønne pigespejdere sammen for at holde et brag af en fødselsdagsfest, når korpset fylder 100 år.

Der har længe være spekuleret i grupperne. Hvor mon den store jubilæumsfest i 2019 skal være? De små grønsmutter begynder så småt at forstå, at der skal ske noget stort. Og nu bliver det endelig afsløret: Festen skal forgå i Aarhus den 4. maj.

Det er muligt for grupper at overnatte både før og efter den store festdag.

Katrine Dicte Blom er projektleder for jubilæumsfesten og selv om der er mange tråde, der skal samles og holdes styr på indtil vi står i Aarhus til maj, så er hun stolt og glæder sig.

“Jeg får et sug i maven af at tænke på, når vi alle sammen er samlet i Aarhus. Det er så fedt at opleve, at vi er så mange der er sammen om at være pigespejdere,” siger hun.

På Nyborg Strand kursus bliver der præsenteret mere information om jubilæet og alle kan glæde sig sammen.