Ungenetværkets første Sommersjov!

15.05.2024

Forestil dig, at du lægger dig til at sove en varm sommeraften i et telt fyldt med andre glade unge pigespejdere. Du lukker øjnene og  tænker på din dag med trætopsklatring, løb på vandet og bålhygge. I morgen bliver mindst ligeså spændende – kom med til sommersjov!

Ungenetværket er et fællesskab for pigespejdere i alderen 15-30år. Det blev oprettet i efteråret 2023 og har allerede gang i alt muligt fedt! Blandt andet en sommerlejr for unge pigespejdere på spejderklinten 1.-3. juli.  Du kan læse mere om ungenetværket her.   

Ungenetværkets sommersjov bliver 3 dage fyldt med spændende udfordringer, fjol og pigespejder-energi.  

Programmet er spækfyldt med sjove aktiviteter. Her er nogle overskrifter over de ting, du kan glæde dig til de forskellige dage:  

 

Mandag  

  • Ankomst kl. 12 til fælles frokost  
  • Løb på vandet 
  • Trætops natløb 

 

Tirsdag 

  • Bygge vores egen unikke overnatning i ungenetværket  
  • Hyggeaktiviteter  
  • Lejrbål med sang, hygge og fjol om aftenen 

 

 Onsdag  

  • Oprydning  
  • Fælles afslutningsfrokost kl. 12.00  
  • Afslutning kl. 13.00 

 

Hvis du ikke allerede er overtalt, så er der her tre gode grunde til, at du skal med: 

  •  Du møder andre unge pigespejdere fra hele landet – du kan derfor glæde dig til et pigespejderfælleskab med piger på din egen alder. 
  • Det er nogle vildt fede aktiviteter lavet til dig! Du skal bare koncentrere dig om at hygge dig maks 🙂
  • Du får nogle helt uforglemmelige dage for kun 300kr – Det er væsentligt billigere end den unavngivne begivenhed, der foregår i samme uge (Roskilde festival). Og vi lover,  at det bliver meget sjovere 😉

Det vil du da ikke gå glip af!  

Du kan tilmelde dig sommersjov her.   

Tilmeldingsfristen er d. 1. juni